Kommuneaftalen vil få konsekvenser for de store velfærdsområder stik imod intentionen, vurderer forsker.
Selvom regeringen har bebudet, at effektiviseringskravene til landets kommuner ikke skal munde ud i forringelser i kernevelfærden, kan det ikke undgås på længere sigt.
Sådan siger Kurt Houlberg, kommunalforsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora), om aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.
- Hvis kommunerne skal spare 2,4 milliarder, så har de ikke ret mange andre valgmuligheder end at fokusere på de store velfærdsområder.
- Det er her de store udgifter ligger, og det er også her, der er mulighed for at finde nogle besparelser, siger han.
De kommende fire år skal kommunerne hvert år effektivisere med én procent, altså aflevere 2,4 milliarder kroner i såkaldt omprioriteringsbidrag årligt.
Næste år vil kommunerne til gengæld få tilbageført 1,9 milliarder kroner fra effektiviseringer til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder som ældre, børn og folkeskole.
Men hvis man spørger Kurt Houlberg, vil effektiviseringerne på længere sigt gå ud over kernevelfærden:
- Der er måske også mulighed for at finde besparelser på administration, kultur og måske vejvæsen, men det er de store velfærdsområder, man vil se på. Det vil blive skoler, daginstitutioner og ældreområdet, vurderer han.
Han understreger dog, at det formentlig ikke vil være til at mærke en forskel allerede næste år på grund af den udligning, regeringen vil betale kommunerne.
- Det her omprioriteringsbidrag, der har været det mest kontroversielle i aftalen, bliver der kun en smagsprøve på. Størstedelen bliver i 2016 ført tilbage til kommunerne, siger han og fortsætter:
- Kommunerne har på de store linjer den samme økonomi næste år, som de har i år.