Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen savner, at man ser på kompensationsgraden for de højtlønnede arbejdsløse.
Det nye dagpengesystem vil bringe flere mennesker i arbejde end det tidligere system, som var forældet.
Det vurderer Flemming Ibsen, som er arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet.
- Der er nogle motivationsfaktorer i den nye aftale, siger Flemming Ibsen, og uddyber:
- Jeg tror, at man bliver mere opsøgende i forhold til de korte job, man ryger ikke ned i sats, og alle de job man søger tæller på beskæftigelseskontoen, fremhæver han som fremskridt i de nye justeringer af dagpengesystemet.
Men selvom han ser forbedringer i forhold til den tidligere model, så er der stadig nogle punkter, som han gerne havde set forbedret.
Ibsen håber, at der snart gøres noget ved kompensationsgraden for de arbejdsløse, hvor han mener, det specielt går ud over de højtlønnede.
- De højtlønnedes kompensationsgrad er faldet markant gennem de seneste 10-20 år.
- Dagpengesatserne bliver ikke som i gamle dage reguleret i forhold til lønudviklingen, så man får en fortsat dårligere dækning. Det betyder, at de højtlønnede er nødt til at supplere med lønforsikringer, og det er et problem, for så privatiserer man systemet mere, end godt er, siger han.
Omvendt er den liberale tænketank Cepos langt mere kritisk over for aftalen. Det skønnes, at aftalen svækker beskæftigelsen med godt 800 personer, hvilket cheføkonom Mads Lundby Hansen finder "klart utilfredsstillende".
- Med 700.000 på overførselsindkomst og risiko for mangel på arbejdskraft, så bør en dagpengereform ikke fjerne hænder fra arbejdsmarkedet. Tværtimod burde den have øget beskæftigelsen.
- Dagpengereformen er dermed en forspildt mulighed, siger han.
Dagpengekommissionen fremlagde sine anbefalinger mandag, og der gik således kun tre dage, før V-regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti blev enige om en politisk aftale om et nyt dagpengesystem.