Drengene risikerer at blive de store tabere ved adgangskrav til gymnasiet, advarer hjerneforskere.
Politikerne skal tænke sig mere end godt om, før de beslutter sig for et adgangskrav til gymnasiet, advarer flere hjernespecialister. Det skriver Politiken Søndag.
Kravet vil nemlig ramme drenge hårdere end pigerne, fordi en drengehjerne typisk modnes et til to år senere end pigehjernerne. Og det spiller ind på karaktererne i folkeskolen.
- Nogle af drengene vil blive forhindret i at komme i gymnasiet, fordi de har fået lavere karakterer end pigerne, selv om de har potentiale til at klare sig godt, siger Ann Elisabeth Knudsen, der er forsker i neuropsykologi, til Politiken.
I 2013 fik 80 procent af pigerne mindst 4 i snit i dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøve mod 73 procent af drengene, viser en analyse fra tænketanken Kraka.
Drenges umodenhed kan ifølge forskeren komme til udtryk som mangel på motivation til at løse opgaver og svigtende koncentration. Det er markant i folkeskolen, men udligner sig i puberteten.
- Det er ikke et spørgsmål om intelligens. I 1. g. kan de fleste gymnasielærere stadig mærke, at drengene er udviklingsmæssigt bagud i forhold til deres hjerne, siger hun til Politiken.
Også piger, der er såkaldte "late bloomers", vil blive ramt, påpeger en professor i kognitiv neurovidenskab.
- Men gennemsnitligt gælder det flere drenge end piger, da det jo er drengene, der gennemsnitligt halter bagefter, siger Christian Gerlach fra Institut for Psykologi på Syddansk Universitet til Politiken.
På gymnasierne har de også erfaring med, at der er store kønsmæssige forskelle på eleverne, når de begynder i 1. g, siger formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier, til Politiken:
- Vi har svært ved at vurdere, om det er på grund af forskelligheder i hjernen. Vi kan bare konstatere, at der er en forskel. Men den forsvinder efter 1. g. Når drengene vender tilbage efter sommerferien til 2. g, er det tit som et helt andet menneske.