Det hele skal gå op i en højere enhed, og alle regnestykker skal passe, hvis regeringen og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) skal regne med, at reformen af kontanthjælpssystemet bidrager med én milliard kroner til statskassen i 2020.
Det vurderer Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, og Andreas Højbjerre, ledende arbejdsmarkedsøkonom ved tænketanken Kraka.
- Det er meget optimistiske forudsætninger, de har, siger Henning Jørgensen til Information.
- Der er mange roser at dele ud til reformudspillet, hvis der ikke var tale om en spareøvelse. Initiativerne er gode, men det er tvivlsomt, hvorvidt alle de initiativer, der skal skabe provenuet, giver den ønskede effekt, tilføjer han.
Regeringens provenu i 2020 kommer ved, at kontanthjælpsreformen ifølge beregningerne sender 3900 personer i job om otte år, mens omkring 4400 personer i 2020 skal være i uddannelse.
Ifølge Andreas Højbjerre er regeringen dog ikke selv herre over, hvorvidt det lykkes at opfylde de tal.
Ifølge udspillet bliver der nemlig lagt op til, at en koordinerende sagsbehandler skal foretage individuelle vurderinger af de enkelte kontanthjælpsmodtagere.
- Vi ved ikke, om sagsbehandlerne kommer til at stille større krav eller ej til kontanthjælpsmodtagerne, som i dag er i matchgruppe 3, siger Andreas Højbjerre til Information.
- Det vil være op til sagsbehandlerne at vurdere hver enkelt, så det bliver interessant at se, hvordan de vurderer. Provenuet til regeringens finansiering er altså afhængig af nogle andre end regeringen selv, tilføjer han.
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen peger også på, at mange af de nuværende kontanthjælpsmodtagere har andre problemer end at finde et job.
- Og de leger altså ikke "den lille købmand", når det kommer til ydelserne, så det er slet ikke sikkert, at de vil reagere, som økonomerne forudser, siger han til Information.
/ritzau/