Der er ikke sammenhæng mellem politiske mål for forsvaret og de penge, der er til rådighed, siger lektor.
Forsvaret skal bruge over 31 milliarder kroner på nye kampfly og andet materiel i de kommende syv til otte år, men der er kun omkring 16 milliarder på generalernes og admiralernes indkøbskonto.
Det fremgår af Politikens gennemgang af forsvarets budgetter og de planlagte investeringer i kampfly, mandskabsvogne, lastbiler og andet udstyr frem til 2024, hvor de sidste kampfly skal være betalt.
- Der er ikke er nogen sammenhæng mellem de politiske mål for forsvaret og de penge, der er til rådighed, siger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet til Politiken.
Han bakkes op af professorerne Ole Wæver og Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet.
- Forsvaret har brug for alle de her ting og måske mere, hvis de fortsat skal kunne det, de kan i dag, men de har ikke pengene. Og jeg har svært ved at se, hvordan partierne bag forsvarsforliget vil finde milliarderne på børnehaver, sygehuse og andre velfærdsudgifter.
- Næsten uanset hvad, skal nogle af de milliarder komme fra forsvarets eget budget, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen, der indtil sommer var kontorchef i Forsvarsministeriet.
I dag har forsvarets ledelse lige godt to milliarder kroner om året til at købe nyt materiel for - altså cirka 16 milliarder frem til 2024. Meget lavt sat vil flykøbet alene koste 20 milliarder i den periode, men der skal også købes meget andet isenkram.
I 2016 skal politikerne enes om det nye forsvarsforlig. Ingen partier tvivler på det store minus på anskaffelseskontoen - til gengæld er der ingen enighed om, hvordan pengene skal findes.
Marie Krarup (DF) mener, at "der er sparet alt for meget på forsvaret", men hun vil ikke sætte tal på ekstrabevillingerne.
Hverken Socialdemokratiet, SF eller Liberal Alliance vil afsætte flere penge.
Det er ikke lykkes Politiken at få fat i forsvarsminister Peter Christensen (V), som er på rejse.