Selv om VK-regeringen kommer igennem med sine reformforslag, er der underskud så langt øjet rækker.
VK-regeringen lægger op til en alvorlig hestekur for dansk økonomi.
Men selv om VK skulle komme igennem med de reformer inklusiv afskaffelse af efterlønnen, så er der alligevel underskud på de offentlige finanser, så langt øjet rækker.
Reformerne sikrer, at der er balance på budgettet i 2020, men derefter går det ned ad bakke igen.
Fra 2020 til 2050 vil underskuddene igen stige til omkring en procent af bruttonationalproduktet (BNP), fremgår det af regeringens 2020-plan.
Ud over afskaffelse af efterlønnen og de øvrige reformer, som VK-lægger op til, bliver der også alvorlig smalhals i de offentlige budgetter. Regeringen lægger op til, at det offentlige forbrug kun stiger 0,8 procent i årene 2014 til 2020.
Det svarer ifølge regeringen til et årligt løft på fire milliarder kroner. Det er dog kun halvdelen af den gennemsnitlige vækst på 1,6 procent i det offentlige forbrug, som Danmark historisk set har været vant til.
Hvis væksten i det offentlige forbrug årligt skal stige uændret, som vi har været vant til i de sidste 30 år, skal danskerne betale tre gange så meget i bundskat og dermed lægge 70 milliarder kroner mere i statskassen.
Regeringen vælger reformvejen og fastholder sit skattestop. Det betyder, at også boligejerne er fredet. Boligskatten er fastfrosset i kroner og ører på 2001-niveau, og det pilles der ikke ved.
Økonomiske eksperter har ellers peget på, at det vil give god mening at lade boligskatten stige i takt med inflationen.
I de 10 år med VK-regeringen ved magten er det offentlige forbrug steget til knap 29 procent af bruttonationalproduktet (BNP) - målet er at få det ned på 27 procent af BNP.
/ritzau/