Annonce
Politik

Fredericias V-borgmester splitter lokal partiforening

Borgmester og Venstres spidskandidat i Fredericia Kenny Bruun Olsen er tilbage i valgkampen efter en kort sygeperiode. Han melder nu officielt ud, at han ser partiets 14 kandidater delt i to grupperinger, skriver Fredericia Dagblad.

- Det er ærgerligt, men sådan er det. Der er en gruppe på fem kandidater, der mere eller mindre officielt har sagt, at de ikke kan pege på mig som spidskandidat, siger han til bladet.

- Jeg er gennem flere sager blevet undsagt af medlemmer af den fløj og internt i byrådsgruppen. Det orker jeg ikke at bruge kræfter på længere.

Derfor koncentrer han sig om den største gruppe på ni kandidater, som slås for, at borgmesterposten bliver på Venstres hænder.

- Vi ønsker samarbejde både hos os og fremover i byrådet. Så må de andre køre deres løb, siger Kenny Bruun Olsen.

Han har brugt de seneste dage til at overveje sin stilling.

- Jeg er nået dertil, at vi må køre hver vores løb. Vi har ønsket at begrave stridsøksen, og jeg har stukket hånden frem til de fem, men den er ikke blevet taget imod. Det synes jeg, er trist, siger borgmesteren til dagbladet.

Kenny Bruun Olsen blev valgt til borgmester i januar efter en tid med stor intern ballade i partiets lokale afdeling i Fredericia.

Borgmesteren overtog posten efter Thomas Banke, som erkendte et misbrug af smertestillende medicin og havde rod i regnskaberne, og Banke endte med at trække sig fra borgmesterposten og byrådet.

Uenighed i den lokale partiforening om linjen over for Thomas Banke betød, at Kenny Bruun Olsen blev ekskluderet fra den lokale partiforening sammen med tre andre byrådsmedlemmer, inden han genindtrådte og fik borgmesterposten.

- Det har været et kæmpe pres med Thomas Banke-sagen. Det har gjort, at jeg har fået noget hjertebanken og trykken for brystet, og jeg har sovet alt for lidt, sagde borgmesteren torsdag til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM