Annonce
Politik

Friis Bach kunne også flyve på første klasse

Det var ikke kun Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), men også tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R), der kunne flyve på første klasse betalt af Global Green Growth Institutes bistandsmidler. Det fremgår af GGGI's rejseregler.

Udenrigsministeriet har lagt rejsereglerne frem, efter at Christian Friis Bach torsdag valgte at træde tilbage som minister.

I Udenrigsministeriet afviser man dog, at Christian Friis Bach har benyttet muligheden for at flyve på første klasse. Han skulle under alle omstændigheder følge ministeriets rejseregler.

Men andre medlemmer af bestyrelsen kan have rejst på første klasse for danske bistandskroner.

På side seks i GGGI's "Travel expence policy" fremgår det, at Lars Løkke Rasmussen som formanden for GGGI flyver på første klasse.

Lige under det punkt fremgår det, at medlemmer af bestyrelsen som Christian Friis Bach flyver på "første klasse/business class".

I sin tid som udviklingsminister fik Christian Friis Bach udarbejdet en opgørelse, der viste, at det i internationale organisationer kun er FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, eller hans stedfortræder, der af sikkerhedshensyn flyver på første klasse.

Dermed har GGGI haft helt ekstraordinære rejseregler.

Reglerne blev udarbejdet i april 2012. Det er en måned før det bestyrelsesmøde, hvor Christian Friis Bach og den øvrige bestyrelse nikkede ja til de ekstravagante rejseregler for bistandsmidler.

Torsdag valgte Christian Friis Bach at gå af som minister, fordi han har oplyst over for Folketinget, at han ikke har behandlet eller godkendt reglerne.

Den tidligere minister forsvarede sig med, at rejsereglerne var et underpunkt til et andet punkt på bestyrelsesmødet. Han var derfor ikke opmærksom på rejsereglerne.

Udenrigsministeriet har også fremlagt dagsordenen for bestyrelsesmødet. Heraf fremgår det, at rejsereglerne ganske rigtigt er et underpunkt, men selve ordet "Rejseregler" står faktisk opført på den ene A4-side, som udgør dagsordenen.

Alligevel overså både den tidligere minister og embedsmændene i Udenrigsministeriet, at rejsereglerne skulle godkendes på mødet.

Det er uklart, om selve det 12-sider lange dokument "Travel expence policy" har ligget på bordet under mødet, eller om det har været udleveret til Christian Friis Bach og embedsmændene i Udenrigsministeriet før mødet.

/ritzau/

Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne