Annonce
Politik

GGGI-sms'er afslører rå tone mellem Løkke og Friis Bach

"Tøset" og "sølle" er ord, som Lars Løkke Rasmussen brugte om Christian Friis Bachs udlægning af GGGI-sag.

Tonen mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R) var kontant, da sagen om Løkkes dyre rejser på første klasse for klimaorganisationen GGGI kørte på fuldt blus i efteråret 2013.

Det viser en hidtil hemmeligholdt sms-korrespondance, som Ekstra Bladet har fået indsigt i.

I sms'erne, der stammer fra oktober 2013, beskylder Lars Løkke Rasmussen den radikale Christian Friis Bach for ikke at anerkende det arbejde, Løkke har lavet som formand for GGGI. Til sidst undskylder Løkke for at have været "lidt spids i tonen" ifølge Ekstra Bladet.

Da Christian Friis Bach 17. oktober udsender en pressemeddelelse om sagen, sender han samme meddelelse i en sms til Løkke, der blandt andet svarer:

- Lidt tøset, at der ikke er et eneste ord om de opstramninger og politikker, procurement, financial regulations, new top management, HR etc - vi har lavet. Men forstår, at fristelsen er for stor, hedder det i sms'en fra Løkke.

Den udlægning er Christian Friis Bach dog uenig i:

- Det står der da. Det anerkendes, at der er sket fremskridt!

Han kritiserer samtidig Venstres nuværende justitsminister, Søren Pind, for "konstant" at angribe ham.

Efterfølgende bruger Løkke formuleringer som "simpelthen for ringe", "ikke meget storhed over det" og "det er simpelthen sølle" om Friis Bachs håndtering af sagen, mens den daværende udviklingsminister peger på, at han "mod alle råd" har holdt V-formanden orienteret i sagen.

- Og det har jeg sat pris på. Ingen tvivl om det. Men troede egentlig, at du personligt stod for ordentlighed.

- Beklager at have taget fejl, skriver Løkke ifølge Ekstra Bladet som svar.

Senere bliver tonen dog noget mere forsonende. Ifølge Ekstra Bladet sker det, da Christian Friis Bach i Politiken roser Løkkes indsats i GGGI.

- Tak. Og undskyld, hvis jeg var lidt spids i tonen. Har aldrig (og så dog, måske en gang før.. smiley) oplevet noget tilsvarende, hvor der ikke er én eneste nuance, skriver Løkke efterfølgende i en sms.

GGGI-sagen førte 21. november 2013 til, at Christian Friis Bach trak sig som udviklingsminister, da det kom frem, at han havde deltaget i GGGI-møde, hvor organisationens omstridte rejseregler var blevet vedtaget.

Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning