Annonce
Politik

Gidsel-pårørende: Udenrigsministeriet sov i timen

Det er på sin plads med en undersøgelse af, hvorfor de danske søfolk Søren Lyngbjørn og Eddy Lopéz sammen med fire filippinske kolleger fra rederiet Shipcraft skulle sidde som gidsler i mere end to år og tre måneder.

Det siger Ricardo Budrovich, der er pårørende til den frigivne kaptajn, Eddy Lopéz, efter at Enhedslisten lørdag krævede en undersøgelse af gidselaffæren, der løb fra kidnapningen i januar 2011 til frigivelsen i april 2013.

- Rent moralsk skylder vi søfolkene, at der kommer en forklaring på, hvorfor der skulle gå så lang tid, hvor de led som gidsler, siger Ricardo Budrovich til Ritzau.

Ricardo Budrovich er den dansk-chilenske kaptajns nærmeste pårørende i Danmark.

Under den lange gidseltagning varetog han interesserne for kaptajnens kæreste, der bor i Chile, og han var til jævnlige telekonferencer i Udenrigsministeriet om sagen.

- Udenrigsministeriet sov lidt i timen, fordi ministeriet og PET hele det første år lod rederidirektør Claus Bech selv stå ved styrepinden og forhandlede med piraterne.

- Fordi der var et britisk sikkerhedsfirma tilknyttet sagen, troede Udenrigsministeriet alt for meget på, at rederiet gjorde, hvad det skulle. De burde meget tidligere have sagt til Claus Bech, at det ikke duede, siger Ricardo Budrovich.

Han synes også, at Udenrigsministeriet kunne have gjort mere, da Ekstra Bladet søsatte sin kampagne for at få gidslerne fri.

- Forinden havde nogle af os pårørende sendt en appel til Ekstra Bladets chefredaktør om, at der var forhandlinger i gang, og at det bedste ville være tavshed i medierne. Det syntes Udenrigsministeriet var en god idé.

- Det var en dårlig cocktail mellem pressen og Udenrigsministeriet. Men Udenrigsministeriet fulgte ikke op, siger Ricardo Budrovich.

Holdningen var tavshed overfor pressen. Og det fik de pårørende også at vide.

- Når de nu sagde, at presseomtalen skadede forhandlingerne, kunne de have lavet en krisekommunikation for at dæmme op for det. Det så vi ikke noget til, det hørte vi ikke noget om, og så blev det bare ved, siger Ricardo Budrovich.

Budrovich fortæller, at han havde det dårligt under Ekstra Bladets langvarige kampagne. Men selv om han er dybt uenig med bladet om kampagnen, mener han ikke, at pressen - her Ekstra Bladet - skal bære hele skylden.

- Der er et stort behov for at se bag kulisserne og få et svar på, hvordan myndighederne håndterede sagen og hvorfor de gjorde, som de gjorde, siger Ricardo Budrovich.

/ritzau/

Annonce
Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer