Normalt har grundlovsdag ingen større politisk betydning. Men det ændrer sig i et valgår, siger kommentator.
Grundlovsdag er nærmest som en folkelig krammer, som vi går rundt og giver hinanden. Men når et valg og muligvis også en magtovertagelse trænger sig på, bliver det anderledes.
Det siger politisk kommentator Niels Krause-Kjær, tidligere pressechef for den konservative folketingsgruppe.
- De år, hvor der ikke skal holdes valg, har dagen en meget lille betydning som politisk platform og kan slet ikke konkurrere med den rolle, 1. maj spiller for partierne til venstre for midten, vurderer Krause-Kjær.
Det er hans opfattelse, at politikerne ikke ser grundlovsdag som en dag, hvor der skal erobres nyt terræn.
- I deres taler henvender de sig overordnet til partiets kernevælgere. Måske er målgruppen faktisk endnu mindre og begrænser sig til det umiddelbare bagland.
Niels Krause-Kjær forklarer, at dagen historisk set altid har været afviklet efter en særlig "dramaturgi", som i princippet ikke flytter sig ret meget.
- Til dramaturgien hører også, at man ikke tæsker for meget på sine politiske modstandere, men netop i et valgår sker der så det, at politikerne lægger stilen om.
Kommentatoren henviser til den grundlovstale, som senere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) holdt det år, de borgerlige sikrede sig regeringsmagten.
- I talen rettede han et hårdt angreb mod, hvad han kaldte de politiserende embedsmænd. Det var meget usædvanligt, og dengang mente man, at Fogh Rasmussen gik over kanten, siger Krause-Kjær.
I år har hæfter han sig ved det angreb, Venstres Kristian Jensen retter mod de Radikale og Margrethe Vestager.
- Det er lige til kanten og fremsættes kun, fordi vi står foran et valg.
Til gengæld gælder der ligesom særlige regler for Dansk Folkeparti og tidligere og nuværende EU-kritiske bevægelser.
- Det føles anderledes naturligt, at en politiker som Pia Kjærsgaard bruger dagen til at skælde ud på de fæle mennesker i Bruxelles og dermed forsvarer Danmarks grundlov, slutter Krause-Kjær.
/ritzau/