Det nye loft over antallet af elever i gymnasieklasserne vækker begejstring hos elevernes organisation.
Det vækker begejstring hos gymnasieleverne, at de fremover får færre klassekammerater.
- Vi er meget, meget tilfredse med, at der nu kommer loft over, hvor mange der må være i gymnasieklasserne. Vi var nemlig skuffede, da regeringen fremlagde sit forslag til næste års finanslov, hvor der ikke var sat penge af til et sådan loft.
Det siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Martin Schäfer.
Begejstringen skyldes, at regeringen og Enhedslisten - i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov - er enige om at indføre et såkaldt fleksibelt loft på 28 elever i gymnasierne. Pris: 120 millioner kroner.
Formuleringen "et fleksibelt loft" dækker over, at der i gennemsnit højest må være 28 elever i stamklasserne på en årgang på den enkelte uddannelsesinstitution.
Hvis der for eksempel er 29 elever i en klasse, så skal der altså være 27 i en anden. Fleksibiliteten betyder, at uddannelsesinstitutionerne stadig kan variere undervisnings- og arbejdsformerne.
Martin Schäfer frygter dog ikke, at fleksibiliteten i realiteten stadig kan komme til at betyde gymnasieklasser - som i dag - med op til 38 elever.
- Jeg ser ikke nogen problemer med det. Det giver nemlig mulighed for, at hvis en elev ønsker et særligt fag eller retning, så kan man stadig skifte til en klasse, selv om man dermed bliver nummer 29 i den.
- Sandsynligheden for, at vi atter får kæmpestore klasser, er lagt i graven, siger formanden for DGS.
DGS ønsker dog, at loftet over tid skal sænkes helt ned til 26 elever i klasserne.
Det var den daværende SR-regering, som i 1999 valgte at afskaffe loftet over klassekvotienten på maksimalt 28 elever.
/ritzau/