Det nye loft over antallet af elever i gymnasieklasserne vækker begejstring hos gymnasielærernes organisation.
Gymnasielærerne har svært ved at få armene ned af begejstring, efter at regeringen og Enhedslisten har besluttet at indføre et loft over, hvor mange der må være i klasserne.
- Vi er nu tilbage på det magiske tal 28 i klasserne, som vi - og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning - har kæmpet for i mange år. Det er en af de helt store dage. Hurra, siger jeg bare, siger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Gorm Leschly.
- Siden den daværende regering afskaffede loftet på netop 28 elever - i 1999 - er det kun gået den gale vej. Men nu vil klassekvotienten igen over tid falde til de 28 elever, siger Gorm Leschly.
GL's formand henviser til, at foreningens seneste undersøgelse fra september viser, at der i gennemsnit er 29,3 elever i klasserne på de almindelige gymnasier, 29,6 i HF-klasserne - og hele 30,1 i handelsgymnasierne.
Begejstringen skyldes, at regeringen og Enhedslisten - i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov - er enige om at indføre et såkaldt fleksibelt loft på de 28 elever i gymnasierne. Pris: 120 millioner kroner.
Formuleringen "et fleksibelt loft" dækker over, at der i gennemsnit højest må være 28 elever i stamklasserne på en årgang på den enkelte uddannelsesinstitution.
Hvis der for eksempel er 29 elever i en klasse, så skal der altså være 27 i en anden. Fleksibiliteten betyder, at uddannelsesinstitutionerne stadig kan variere undervisnings- og arbejdsformerne.
Det var den daværende SR-regering, som i 1999 valgte at afskaffe loftet over klassekvotienten på maksimalt 28 elever.
/ritzau/