Annonce
Politik

Hjort og DF arbejder på bolig-kompromis

Finansministeren og DF arbejder på at mødes om vækstpakke. Kilder tror, at parterne finder et kompromis.

Når finansordfører Kristian Thulesen Dahl klokken 9.00 lander med et fly i København, så står der kun én ting i hans kalender: Forhandlinger med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) om en vækst- og boligpakke.

Selvom parterne står stejlt over for hinanden, så forventer kilder, som Ritzau har talt med, at der bliver indgået et kompromis mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der igennem ti år har været enige om finanslove og regeringens afgørende udspil.

Men det er usikkert, om parterne kan mødes om en aftale allerede fredag, og dermed kan statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) muligvis først få et afsæt til at udskrive valg i begyndelsen af næste uge.

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, har dog ryddet sin kalender, så hun fredag kan deltage i forhandlingerne. Pia Kjærsgaard ventes først at deltage, når parterne er tæt på en aftale. Det kan tale for en afklaring allerede fredag.

Den store knast er regeringens boligpakke, som Dansk Folkeparti ikke mener vil give effekt nok for de cirka halvanden milliarder kroner, som den ventes at koste.

Berlingske bringer fredag en rundspørge, hvor 20 af landets fremmeste universitetsøkonomer kalder planerne om en midlertidig suspendering af tinglysningsafgiften, grundskylden og ejendomsværdiskatten for spild af penge.

Den artikel vil Kristian Thulesen Dahl formentlig henvise til, når han skal overbevise Claus Hjort Frederiksen om, at regeringen må give sig og ændre boligpakken.

Finansministeren har fastslået, at boligpakken er en central del af regeringens vækstpakke. Men Claus Hjort Frederiksen har samtidig erkendt, at han er del af en mindretalsregering, som må forhandle et flertal på plads.

Ifølge Ritzaus oplysninger opgav parterne at forhandle videre torsdag aften, fordi Finansministeriet ikke kunne nå at forberede grundlaget for de fortsatte forhandlinger i tide.

Det kan tyde på, at Claus Hjort Frederiksen og hans embedsmænd regner på andre modeller, der kan tilfredsstille DF og samtidig sætte gang i boligmarkedet.

/ritzau/

Annonce
Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?