Sociale rettigheder kan godt være beskyttet af ejendomsretten, lyder det fra flere jurister.
Fagforbundene FOA og NNF har noget at have det i, når de vil anlægge sag mod staten for at forsvare efterlønnen mod de planlagte forringelser og føre sagen helt til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Det fremgår af udtalelser fra flere jurister.
Professor i socialret Kirsten Ketshcer påpeger, at skattefinansierede sociale rettigheder kan være beskyttet af ejendomsret ifølge en tillægsprotokol til menneskerettighedskonventionen.
- Spørgsmålet er, hvor meget staten kan gribe ind i rettigheder, som den enkelte i god tro har indrettet sig på, siger hun.
Ketscher mener, at sagen får enorm principiel betydning.
I den liberale tænketank CEPOS mener chefjurist Jacob Mchangama, at det ikke er utænkeligt, at en dansk lønmodtager kan vinde en sag om ejendomsret til efterløn ved domstolen.
- Der er domme, hvor Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at offentlige ydelser er omfattet af ejendomsretten, og at der derfor skal være stærke grunde til at fratage folk dem igen, skriver Mchangama i en kommentar, hvor han ikke er glad.
Han mener, at selve det danske demokrati i så fald vil tabe, fordi domstolen dermed griber ind i, hvad folkevalgte politikere har truffet af beslutninger.
Advokat Troels Trier, som arbejder med sagen for FOA og NNF, slår koldt vand i blodet. Han mener ikke, at efterlønsreformen som sådan er i strid med menneskerettighedskonventionen.
Sagen er kun relevant for den ældste del af mulige efterlønnere ifølge Trier.
- Det vil være et mindre antal efterlønnere og personer, som er 55 år eller ældre og som personligt bliver dramatisk berørt, siger han.
- Der kan være personer, som er helt nedslidte og ikke reelt kan fortsætte på arbejdsmarkedet og hvor deres sociale og økonomiske forhold kan være sådan, at det får en dramatisk og urimelig indvirkning på deres liv, siger Trier.
/ritzau/