Annonce
Politik

Jurister advarer mod strafzoner: Vil skabe ulighed for loven

En lang række af ministre var i marts på besøg i Mjølnerparken i København, da regeringen præsenterede udspillet "Ét Danmark uden parallelsamfund". Nu er Folketinget på vej til at gøre nogle af idéerne til virkelighed. Men jurister advarer mod diskrimination. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Et centralt element i regeringens plan mod parallelsamfund får hård kritik for i praksis at diskriminere.

Det vil føre til ulighed for loven, hvis Folketinget vedtager at indføre zoner med skærpet straf. Sådan lyder advarslen fra flere jurister.

Advarslerne kommer forud for, at Folketinget torsdag skal diskutere en del af regeringens plan mod parallelsamfund.

Idéen er, at politiet skal kunne udpege et særligt område til skærpet strafzone. Her skal visse typer af kriminalitet straffes markant hårdere i en periode.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har understreget, at det ikke er beboerne i de skærpede strafzoner, der skal straffes dobbelt. Det skal alle, der begår kriminalitet i de udpegede områder.

Dermed er der lighed for loven, mener regeringen.

- Det er ikke afhængigt af, hvor man bor. Det er afhængigt af, hvor man begår sin kriminalitet, har Løkke tidligere forklaret over for Folketinget.

Men Advokatrådet og den uafhængige tænketank Justitia er af en anden opfattelse. Kriminalitet begås nemlig ofte spontant. Og ofte i nærheden af, hvor man bor. Det forklarer Justitias vicedirektør, Birgitte Arent Eiriksson.

- Selv om det i teorien vil være alle personer, der bliver straffet dobbelt, når de går ind i zonen og laver kriminalitet, vil det i praksis være de mennesker, der bor i zonen, der bliver ramt.

- Vi taler pludselig om en særlig samfundsgruppe, som oftere vil blive straffet dobbelt så hårdt for den samme kriminalitet, som begås andre steder i Danmark, siger hun.

Straffeloven giver faktisk allerede domstolene mulighed for at skærpe straffen, hvis forbrydelserne er led i et bandeopgør. Det påpeger Advokatrådet i sit høringssvar til forslaget.

- Geografisk skærpede strafzoner strider derimod imod de almindelige principper om lighed og forudsigelighed i retsstaten, vurderer Advokatrådet.

Også Amnesty advarer mod zonerne. Menneskeretsorganisationen mener, at de er udtryk for indirekte diskrimination.

- Der er næppe tvivl om, at de fordoblede straffe af alle berørte vil blive opfattet som tiltag, der er særligt målrettet nærmere bestemte sociale og etniske grupper i de belastede boligområder, skriver Amnesty.

  • Regeringen præsenterer ghetto-udspil
    En lang række af ministre var i marts på besøg i Mjølnerparken i København, da regeringen præsenterede udspillet "Ét Danmark uden parallelsamfund". Nu er Folketinget på vej til at gøre nogle af idéerne til virkelighed. Men jurister advarer mod diskrimination. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM