Antallet af familiesammenføringer overstiger nu samlet tal for hele sidste år. KL vil have flere sat penge af.
Midt under finanslovsforhandlingerne vil Kommunernes Landsforening (KL) nu have partierne på Christiansborg til at sætte flere penge af til at håndtere antallet af familiesammenføringer, der er på vej op gennem loftet.
Ifølge nye tal fra Udlændingestyrelsen har 12.572 personer ansøgt om at blive sammenført med deres familier i Danmark, og dermed overstiger antallet af ansøgninger tallet for hele sidste år, der endte på 12.307.
Og de nye tal er ikke helt så nye endda, hvis man kigger på kalenderen. De er fra slutningen af september, og her havde 8868 personer fået tilladelse til familiesammenføring mod 5727 hele sidste år.
Det får nu KL til at reagere.
- Dem, der bliver familiesammenført nu, er kun fra den første bølge af flygtninge. Efterfølgende er der kommet en ny bølge af asylansøgere i foråret og sommeren, som også vil søge om familiesammenføring, siger KL-formand Martin Damm (V).
- Anden del af bølgen har vi slet ikke set endnu, og vi har måske ikke set hele effekten af første bølge endnu, siger han.
Spørgsmål: Hvordan skal parterne konkret løse det her i forbindelse med finansloven?
- De skal bare huske at sætte penge af. De skal reservere nogle penge til det her, for udgifterne kommer. Det er uundgåeligt, lyder det fra Martin Damm.
Han ønsker ikke at sætte tal på, hvad der bør afsættes.
Men ønsket om at indregne stigende udgifter til familiesammenføringsområdet kommer oven i forhandlingerne om en finanslov, hvor regeringen har understreget, at der i alt er 1,7 milliarder kroner at rafle om.
Men de penge skal også dække udgifter til et kommende politiforlig, hvor udgangspunktet er, at der skal tilføres i omegnen af 600 millioner kroner blot for at bevare det nuværende niveau.