Antallet af mandater, der støtter en borgerlig økonomisk politik, er faldet, og det vil præge ny regering.
Selvom forhandlingerne om en borgerlig regering er i fuld gang, så skal man ikke forvente borgerlig politik på et af de områder, som har været helt centralt i valgkampen, nemlig velfærden og den økonomiske politik.
Det mener politisk kommentator Troels Mylenberg, som er chefredaktør på Fyns Amts Avis.
- Hvis man som borgerlig tror, at man kan få store resultater hjem på økonomien og velfærden i form af nulvækst eller sågar minusvækst i den offentlige sektor, så er man naiv, siger han til Ritzau og uddyber:
- I politik afgør størrelsen en hel del. Dansk Folkeparti er det største parti i blå blok, og når det handler om velfærden og den økonomiske politik, er de mere socialdemokrater end Socialdemokratiet.
Troels Mylenberg hæfter sig ved, at Venstre, Konservative og Liberal Alliances samlede mandattal med torsdagens valg er faldet fra 64 til 53.
- Det her var ikke en borgerlig valgsejr, det var et borgerligt valgnederlag, konkluderer Troels Mylenberg og tilføjer:
- Så kan man sige, at Socialdemokraterne og De Radikale førte en borgerlig økonomisk politik, men det vil de ikke kendes ved. Så faktum er, at de økonomisk borgerlige partier kun fik omkring 30 procent af stemmerne.
Kommentatoren mener derfor, at den kommende regerings levevilkår i høj grad afgøres af, hvorvidt Venstre kan blive enige med Dansk Folkeparti om et regeringsgrundlag.
- Hvis ikke man kan finde hinanden på velfærdsområdet, kan det sagtens blive en vanskelig færd for en borgerlig regering, hvis den tror, den skal føre borgerlig politik inden for økonomi og velfærd. For det er der ikke flertal for, siger chefredaktøren, som tilføjer:
- Hvis man omvendt finder sig til rette med Dansk Folkeparti, kan regeringen blive rigtig, rigtig stærk, for så vil der være områder, hvor Socialdemokraterne og De Radikale vil være tvunget til at lave aftaler, for at de kan levere, hvad de gik til valg på.