Virksomhederne gør ikke nok for at skaffe job til flygtninge. Kommunerne vil kompenseres ifølge nyt udspil.
Flere indvandrere skal i arbejde.
Derfor vil kommunerne forlænge integrationsgrunduddannelsen, IGU'en, og udbrede kravet om at være jobparat til også at gælde for de indvandrere, der har været i landet i længere tid.
Det er nogle af anbefalingerne fra KL i et nyt integrationsudspil ifølge en pressemeddelelse.
- Integrationsgrunduddannelsen er et nyttigt instrument i kommunernes værktøjskasse, og vi mener, den bør forlænges, siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
Men det er som oftest kommunerne, der tager initiativ til et IGU-forløb. Det var ikke meningen, og derfor bør kommunerne kompenseres.
- Kommunerne har taget ansvaret på sig og spiller en nøglerolle i at gøre den til et godt redskab, så er det også kun fair, at vi bliver økonomisk kompenseret for den indsats, siger den socialdemokratiske borgmester i Aalborg.
Forleden viste nye tal, at 1500 flygtninge har indgået en IGU-aftale, som var et af initiativerne i trepartsaftalen fra foråret 2016.
Idéen var at give flygtninge et toårigt forløb, hvor de arbejdede i en slags praktik, mens de modtog 20 ugers undervisning.
Det er regeringens sigtelinje, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i arbejde, men der er et stykke vej til at nå det.
Et andet hovedfokus i udspillet er den store gruppe af indvandrere, som har været i landet længe. KL anbefaler, at man som udgangspunkt er jobparat, også når man har været i landet længe.
- Denne gruppe blev ikke mødt med en forventning om at kunne og skulle arbejde fra start. Derfor står alt for mange af de indvandrere, som har været i landet i adskillige år, stadig uden for arbejdsmarkedet, siger Thomas Kastrup-Larsen.
Han peger i særlig grad på flygtningekvinderne.
Desuden mener kommunerne, at virksomhederne kan gøre mere for at få flygtninge i job. Den kritik er ikke ny, men er taget til i styrke, siden aftalen blev indgået.