Det eneste eksempel, som justitsminister Morten Bødskov (S) onsdag aften kunne give Deadline-værten Martin Krasnik på, hvorfor forslaget til den nye offentlighedslov vil etablere et "fortroligt rum" for rådgivningen af ministre, viser sig ikke at holde.
På Martin Krasniks gentagne efterlysning af et konkret eksempel kom Morten Bødskov til sidst med et tænkt eksempel på, hvornår offentlighed kunne skade.
Ministeren henviste til de flere end 150 samrådsspørgsmål, han hvert år bliver stillet af Folketinget, skriver Information.
- Nogle af de bidrag, jeg henter ind til at besvare samrådsspørgsmål i Folketinget - der sidder jeg under ministeransvar og skal svare - dem henter jeg for eksempel fra Rigspolitiet.
- Og jeg må sige, jeg synes ikke, det er rimeligt, at den dialog, mit ministerium og jeg har med rigspolitichefen om, hvordan vi lander lige nøjagtig det her konkrete svar, at den skal der være offentlighed omkring, sagde Morten Bødskov.
Men offentlighedsloven rummer allerede en bestemmelse, der kan bruges til at hemmeligholde udkast til svar på folketingsspørgsmål, som ministeren modtager fra andre myndigheder, nemlig hvis en myndighed udfører såkaldte "sekretariatsopgaver" for en minister.
Denne bestemmelse gør også Offentlighedskommissionen opmærksom på i sin beretning fra 2009.
Her skriver kommissionen, at bestemmelsen omfatter "en underordnet myndigheds selvstændige udkast til svar, hvor departementet ikke har den fornødne sagkyndige baggrund for at kunne udarbejde besvarelse", skriver Information.
Pressejurist Oluf Jørgensen, der selv var medlem af Offentlighedskommissionen, bekræfter, at bestemmelsen ville kunne bruges i ministerens tænkte eksempel.
Det afviser justitsministeren:
- Det er forkert det, som Oluf Jørgensen siger. Den såkaldte sekretariatsbetjeningsregel i den nuværende lov kan på ingen måde anvendes, når det handler om at forberede et samråd i Folketinget, siger han.
/ritzau/