Der er både gode og dårlige elementer i aftale mod ungdomskriminalitet, mener Det Kriminalpræventive Råd.
Det Kriminalpræventive Råd bifalder, at de politiske partier bag en ny aftale mod ungdomskriminalitet fastholder den kriminelle lavalder på 15 år i stedet for at sænke den, som det tidligere har været på tale.
Forskning viser nemlig, at børn bliver stigmatiseret og fastholdt i kriminalitet, hvis de kommer i fængsel, når de er yngre end 15 år, forklarer formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Henrik Dam.
Og der er flere gode elementer i aftalen, mener han.
- Jeg er først og fremmest glad for, at man har lyttet til vores og andre eksperters advarsler mod at sænke den kriminelle lavalder.
- Og så er jeg tilfreds med, at det er en indsats, der baseres på sociallovgivningen og ikke på de strafferetlige regler, siger han.
Det er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der står bag aftalen. Partierne har blandt andet aftalt at oprette et ungdomskriminalitetsnævn, der skal afgøre alvorlige sager med børn mellem 10 og 17 år.
Desuden udvides det såkaldte ungepålæg, der kan fastsætte konkrete handlepligter for en ung, til at omfatte børn på 10 til 11 år.
Endelig får den forebyggende indsats for alle børn og unge "et markant løft" med blandt andet en ny uddannelse til alle SSP-konsulenter i kriminalitetsforebyggelse.
Det Kriminalpræventive Råd roser især aftalens fokus på forebyggende arbejde - herunder forebyggelsesenheder i politiet - og et medfølgende lovkrav om en vis kvalitet af det pædagogiske arbejde på institutioner.
Til gengæld er rådet kritisk over for, at aftalen vil give mulighed for større brug af magt på institutioner med børn og unge. Og det udvidede ungepålæg, som er en slags samfundstjeneste, får heller ikke ros med på vejen.
- Jeg er rigtig bekymret ved, at man skærper reglerne om ungepålæg og vil pålægge børn ned til 13 år at udføre samfundsnyttigt arbejde.
- Så spørger man sig selv, om det at sætte en 13-årig til at vaske trappeopgange vil være opdragende og få den pågældende tilbage på det rette spor, siger Henrik Dam, som mener, at svaret er nej.