I en overgangsperiode skal boligområder have været på ghettolisten i fem år for at blive defineret som hårde.
Der skal gælde en overgangsordning for de boligområder, der defineres som "hårde ghettoer".
Således skal boligområder have været på ghettolisten i de seneste fem og ikke fire år i træk, som der ellers var lagt op til, før de bliver kategoriseret som "hårde ghettoer".
Det skriver Transport-, Bygnings og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
Ordningen gælder i 2018, 2019 og 2020 og har støtte fra partierne bag aftalen "Initiativer på boligområder, der modvirker parallelsamfund" - som er en del af ghettoplanen.
Det vil sige regeringen, S, DF og SF.
- Vi forventer ikke, at det ændrer på, at der vil være 16 hårde ghettoområder på den kommende ghettoliste, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.
- Men det vil give de, som står til at komme til at tilhøre denne gruppe, et år ekstra til at gennemføre en indsats, der kan forhindre, at de bliver kategoriseret som et hårdt ghettoområde.
Såkaldte "hårde ghettoer" omfattes af et krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent inden 2030.
Det forventes, at 16 boligområder vil blive kategoriseret som "hårde ghettoer", når listen offentliggøres 1. december 2018, skriver ministeriet videre.
Begrundelsen for ændringen er, at ministeren ønsker at tage højde for bekymringer, der er blevet rejst ved høringen af lovforslaget.
Med ordningen ønsker man at tage højde for, at der kan være sat indsatser i værk de seneste år, som først slår igennem i de statistiske data for boligområdet de kommende år.
Fra 2021 vil det igen gælde, at et boligområde skal have været på ghettolisten i fire år for at blive defineret som en "hård ghetto".