Det kræver total diskretion på terrorlinje, hvis den skal give brugerne tillid og have succes, mener eksperter
En række eksperter kritiserer en terror-hotline, som regeringen tirsdag samler Folketingets partier for at få på plads som en del af en ny antiradikaliseringsplan.
Det skriver Jyllands-Posten.
Regeringen lægger op til, at Politiets Efterretningstjeneste kan få adgang til de oplysninger, der kommer ind via hotlinen, og bruge dem i kampen mod terror.
Men det vil afholde familie og venner fra overhovedet at bruge hotlinen, fordi den vil blive set som en stikkerlinje, og potentielle brugere har ingen ønsker om at stikke deres børn eller venner til politiet, lyder kritikken.
Den kommer blandt andet fra Holland, hvor en privat drevet hotline arbejder på at få fat i forældrene til de mange unge, der rejser til Syrien og Irak for at deltage i hellig krig.
- Vi er bange for, at forældrene vil føle sig som stikkere, hvis de går direkte til kommunen. Og forældrene gider jo ikke ende som stikkere, siger Farid Azarkan, talsmand for foreningen bag hotlinen, til Jyllands-Posten.
- Mange forældre ringer ikke, hvis de risikerer, at politiet kommer og anholder deres søn, siger Azarkan, der har modtaget 99 opkald de seneste tre uger.
Også fra den østrigske regerings rådgivningscenter mod ekstremisme, der oprettede sin hotline sidste år med fuld anonymitet og fortrolighed, er anonymitet altafgørende.
- Vi vil ikke have, at folk undlader at ringe, fordi det bliver givet videre til politiet. Folk er anonyme, medmindre de direkte beder os om at gå til politiet med oplysningerne, siger direktør Verena Fabris til Jyllands-Posten.
Enhedslisten advarer også mod regeringens model.
Regeringen ønsker ikke at svare på spørgsmål om forhandlingerne, men både Venstre og Dansk Folkeparti forsvarer over for Jyllands-Posten, at PET skal have adgang til oplysningerne.
