Annonce
Politik

Landbrugsorganisations ageren minder Heunicke om tobaksindustrien

Miljøminister Magnus Heunicke (S) stempler nu ind i debatten om udtalelser fra viceformanden i Landbrug & Fødevarer. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kommentarer fra Landbrug & Fødevarer bekymrer minister, der kalder dem farlige for debatten.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) mener, at det er farligt for debatten, at viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed til Altinget har kaldt havmiljøprofessor Stiig Markager sindsforvirret og sagt, at kvælstof fra landbruget ikke er skyld i det høje niveau af iltsvind i havene.

Udtalelserne leder tankerne hen på tobaksindustrien, mener Heunicke. Thor Gunnar Kofoed har givet en undskyldning til Stiig Markager, men det ændrer ikke ministerens holdning:

- Det bekymrer mig, hvis man i landbrugets top ønsker at skabe tvivl om den videnskabelige konsensus. Det giver mindelser om, da tobaksindustrien bekæmpede forskningen i tobaks sundhedsskadelige effekter, udtaler Magnus Heunicke i en skriftlig kommentar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkret drejer sagen sig om et interview, som Altinget fredag bragte med Thor Gunnar Kofoed omhandlende landmandsprotester i Belgien og Frankrig og landbrugets generelle rolle i klima- og miljøproblemerne, hvor han altså langede ud efter Stiig Markager.

Her bliver han desuden spurgt direkte til kvælstof fra landbrugets påvirkning på iltsvindet i de danske have. Ifølge Gunnar Kofoed er det ikke kvælstoffet, der er skyld i det meget høje niveau.

- For det første er temperaturen to grader højere, og for det andet har der ikke været så meget iltindstrømning til de indre danske farvande som nu. Det er det, der er årsagen til iltsvind. Det har intet med kvælstof at gøre, sagde han til Altinget.

Stiig Markager har været en central professor i debatten om iltsvind og har flere gange peget på landbruget som synder. Noget, der har ført til konflikter med landbruget.

Iltsvind opstår, når kvælstof og fosfor ender i havet på grund af regn. Stofferne giver næring til alger, som på et tidspunkt dør og falder til bunds. Det går ud over dyr, fisk og planter.

Heunicke udtaler i kommentaren, at han har respekt for og tillid til den forskning og viden, professorer lægger frem på området:

- Jeg synes, at det er helt naturligt at være uenige om løsningerne, men det er farligt for debatten, hvis vi begynder at stille spørgsmålstegn ved uafhængig forskning, lyder det fra Heunicke i kommentaren.

Hos Landbrug & Fødevarer gentager direktør for public affairs og kommunikation Claus Horsted, at Thor Gunnar Kofoed har givet en "uforbeholden undskyldning":

- Og det er helt på sin plads. Debatten om kvælstof og vandmiljø er vigtig, og alt det skal vi have en ordentlig og saglig debat om, så vi lander de bedste løsninger, udtaler han i en kommentar.

/ritzau/

  • Regeringen holder pressemøde om Nordic Waste
    Miljøminister Magnus Heunicke (S) stempler nu ind i debatten om udtalelser fra viceformanden i Landbrug & Fødevarer. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition