Lektor: Ghettoliste kan forværre problemer for boligområder

Det løser ingen problemer i udsatte boligområder, at de får betegnelsen ghetto.

I stedet bliver det sværere at tiltrække og fastholde stærke beboere og giver en ringere selvforståelse blandt beboerne i området.

Det vurderer Troels Schultz Larsen, der er lektor på Roskilde Universitet og har fokus på offentlige indsatser på social- og beskæftigelsesområdet.

Regeringen har lørdag opdateret sin ghettoliste, og der er kommet otte nye boligområder på.

- Listen løser ikke noget. Den stigmatiserer boligområderne i den brede offentlighed, fordi folk har en negativ association med ordet ghetto.

- Når man får det negative stempel, så medfører det, at en række af de stærke beboere er fristet til at flytte, eller at områderne har svært ved at tiltrække folk ude fra, siger Troels Schultz Larsen.

Han henviser til, at der er store forskelle på, hvilke udfordringer de enkelte boligområder har.

Det ene kan være præget af meget kriminalitet. Et andet har mange arbejdsløse. Når alle bliver kaldt ghetto, får det en forkert effekt.

- Hvis man hele tiden skal gå at forsvare, hvor man bor, hvorfor skal man så blive boende, hvis man har råd til at flytte.

- Listen er kontraproduktiv, hvis man gerne vil fastholde nogle bestemte typer eller ændre sammensætningen af beboer, siger han.

Troels Schultz Larsen peger på, at langt de fleste kommuner allerede har et godt indblik i, hvilke udfordringer boligområder har og derfor også ved, hvor der skal sættes ind.

- Jeg kan ikke se, at listen har mange andre funktioner end at udskamme de her boligområder, siger han.

De otte nye på listen er Lundtoftegade, Aldersrogade og Hørgården i København, Charlotteager i Høje Taastrup, Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør, Korsløkkeparken Øst i Odense, Resedavej i Silkeborg og Ellekonebakken i Viborg.

Til gengæld er Korskærparken i Fredericia røget af listen.

15 områder blandt de 29 karakteriseres som hårde ghettoer, fordi de har været på listen i mindst fem år.