En grønlandsk lov, som gør det muligt at importere arbejdskraft på særlige vilkår, får nu LO-formænd fra både Sverige, Norge og Island til at kritisere den danske regering. Det skriver Ugebrevet A4.
Fagbevægelsen i de nordiske nabolande er dybt bekymret over, at Grønland vil tillade udenlandske selskaber at anlægge miner med brug af kinesisk arbejdskraft, der skal ansættes til lave lønninger.
Samtidig advarer de den danske regering mod at vedtage en særlov, som giver grønt lys til mineeventyret i Grønland.
Formanden for svensk LO, Karl-Petter Thorwaldsson, mener, at loven åbner for social dumping i hele Norden.
- Det er meget vigtigt, at de, som arbejder på nordiske arbejdspladser - også selv om det er grønlandske - har nordiske lønninger, siger han til Ugebrevet A4.
LO-formanden i Norge, Roar Flåthen, er enig.
- Fra norsk side har vi altid haft som princip, at alt arbejde i Norge - hvad enten det er anlægsarbejde, byggeri eller noget andet - skal foregå på norske løn- og arbejdsvilkår, siger Roar Flåthen til Ugebrevet A4.
Flere store selskaber kæmper om adgang til den grønlandske undergrund. Derfor har politikerne i Grønland vedtaget en såkaldt storskalalov, der sætter rammerne for de enorme projekter.
Ifølge loven kan der ansættes udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen efter udenlandsk overenskomst. Dermed skal loven forhindre, at selskaber fravælger Grønland på grund af lønniveauer og overenskomstforhold.
Udenlandsk arbejdskrafts mindsteløn skal dog svare til den grønlandske mindsteløn. Lønnen kan dog være en del lavere, fordi arbejdsgiver kan fratrække blandt andet kost og logi og forsikring.
Den danske regering har flere gange understreget, at man ikke vil stille sig i vejen for de grønlandske planer med henvisning til, at Danmark har overdraget råstofområdet til Grønland.
Det kræver dog en godkendelse fra Danmark at sikre adgang for minearbejderne. En sådan godkendelse er der langt fra opbakning til i befolkningen.
I en måling, foretaget for Politiken, siger 48 procent af de adspurgte, at de er modstandere af en tilladelse, mens kun 15 procent bakker op.
/ritzau/