Annonce
Politik

Løkke rejser til Moldova for at åbne ny ambassade

Moldova grænser op til Ukraine og frygter at blive den næste i rækken. Danmark vil knytte Moldova til EU.

Danmark vil skabe tættere bånd til Moldova, som grænser op til Ukraine og frygter at blive den næste i rækken af lande, som Rusland går ind i.

Derfor rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) torsdag til landet med 2,6 millioner mennesker for at åbne en ny ambassade.

- Jeg rejser til Moldova for at sende et vigtigt signal om, at vi vil hjælpe dem med at indfri ambitionen om en fremtid i EU, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden Ruslands invasion af Ukraine for to år siden har den danske regering arbejdet målrettet på at styrke de diplomatiske forbindelser med EU’s nabolande mod øst. Danmark har særligt fokus på Moldova.

I 2023 besluttede EU's stats- og regeringsledere, at der skal åbnes forhandlinger med Moldova om en optagelse i unionen.

Flere hundredtusinder er strømmet over grænserne fra Ukraine til Moldova, som de fleste rejser igennem.

Men mange har taget ophold i det fattige og skrøbelige land. Når man ser på indbyggertal, er Moldova det land, der har taget imod flest flygtninge.

Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

Regeringen varslede sidste år, at den vil åbne en række nye ambassader efter store besparelser på udenrigstjenesten gennem en længere årrække.

I 2024 skal der åbnes ambassader i Moldova samt Bosnien-Hercegovina og Malaysia.

Moldova har en prorussisk udbryderrepublik, Transdnestr. Det er en stribe land, som er klemt inde mellem Moldova og Ukraine. Regionen erklærede sig selvstændig i 1990.

Løkke besøger Moldovas hovedstad Chisinau, hvor han vil åbne Danmarks nye ambassade i Moldova.

- Det er en af mine vigtigste udenrigspolitiske opgaver at støtte EU's østlige nabolande i at nærme sig den europæiske familie, og ambassadeåbningen i dag er et vigtigt skridt i den retning.

- Med en ambassade i Moldova kan vi fra dansk side hjælpe landet endnu bedre med reformer på vejen frem til EU-medlemskab, siger Løkke.

Med ambassaden i Moldova vil Danmark være diplomatisk til stede i alle frontlinjestater til Ukraine, der er i krig mod Rusland.

Danmark har tidligere givet millioner af kroner til at støtte modstandskraften i Moldova.

I forbindelse med åbningen af ambassaden torsdag er det samtidig blevet meldt ud, at Danmark støtter Moldova med 44 millioner kroner fra december 2023 til december 2027. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Pengene skal gå til at fremme ligestilling, den grønne omstilling og demokratiske reformer. Støtten udmøntes gennem FN.

Generelt vil Danmark styrke båndene til Østeuropa. Sidste år var Løkke i Georgien, som blev et af de lande, der er kandidatland til at blive optaget i EU.

/ritzau/

Annonce
Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lokal nyt

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya