Både statsminister og professor afviser Lars Løkkes idé om at få en ekspert til at gentænke udenrigspolitikken
Danmarks samlede engagement i udlandet skal revideres, hvis Venstre vinder regeringsmagten ved folketingsvalget i næste uge.
I givet fald vil Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, udpege en person, der skal analysere udenrigspolitikken og komme med bud på en strategi, der skal "samtænke" de forskellige politiske områder, så de passer til "en verden under stærk forandring".
Det skriver Politiken lørdag.
- Hvis jeg bliver statsminister, har jeg tænkt mig at bede en erfaren, respekteret person med internationalt udsyn om at give sit samlede strategiske bud på en koordinering eller en samtænkning af forsvarspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, handelspolitikken og bistandspolitikken, siger Lars Løkke Rasmussen i et interview med Politiken.
Som eksempler på udfordringerne nævner Lars Løkke Rasmussen, at Afrika frem til 2050 fordobler sin befolkning, at Rusland er begyndt at "udvise en form for aggression" samt kampen mod Islamisk Stat.
Lars Løkke Rasmussen vil ikke selv uddybe, hvilke prioriteringer han mener, der skal foretages. Han vil heller ikke udpege personen, der skal overdrages den store opgave, selvom han har et "meget klart bud".
Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og den radikale udenrigsminister, Martin Lidegaard, er skeptiske over for Løkkes plan. Helle Thorning-Schmidt frygter, at det kan være begyndelsen til enden på traditionen med brede aftaler bag den danske udenrigspolitik.
Lars Løkke Rasmussens plan får usædvanlig hård kritik af professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver.
I mange år har Danmark været kendt for at skabe sammenhæng gennem flere aspekter i udenrigspolitikken, såkaldt samtænkning, siger han.
Han betegner Lars Løkkes udmelding som "ovre i den blidt bimlende vanvittige afdeling".
- Den melding giver kun mening, hvis der sker store ændringer, så vi nærmest skal starte forfra og lave en helt ny politik.
- Selvfølgelig er der sket dramatiske begivenheder ude i verden, Ukraine og IS, men de ligger inden for det basale normalbillede. Derfor er der slet, slet ikke brug for den slags, siger Ole Wæver til Politiken.