Annonce
Politik

Medie: EU's antisvindelenhed kritiserer Messerschmidt

Morten Messerchmidt, der her ses efter han i sidste uge blev folketingskandidat for Dansk Folkeparti, får ifølge TV2 kritik fra EU's antisvindelenhed, Olaf. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Morten Messerschmidt (DF) er ikke samarbejdsvillig, siger EU's antisvindelenhed, Olaf, ifølge TV2.

EU's antisvindelenhed, Olaf, udtaler i en korrespondance med tv-stationen TV2 kritik af manglende samarbejdsvilje fra Morten Messerschmidt (DF).

Det oplyser TV2 News.

- Vi har skriftligt udbedt os en redegørelse for et års tid siden. Og vi har rykket for svar adskillige gange, men vi har intet hørt, siger Dominik Schichels, der er leder for efterforskning i Olaf.

Morten Messerschmidt er onsdag eftermiddag ikke tilgængelig for en kommentar. Men hans presserådgiver, Erik Bjørn Møller, er uforstående over for påstanden.

- Olaf er kommet med en meget bred forespørgsel, hvor de beder Morten om information.

- Morten har ad flere omgange forgæves bedt om at få konkretiseret, hvilke informationer de er interesseret i. Men de er ikke vendt tilbage.

- Og han har også bedt om at blive indkaldt til møde, uden at der er sket noget i et års tid, siger Erik Bjørn Møller til Ritzau.

I 2009 blev Morten Messerschmidt valgt til EU-Parlamentet. I 2015 skrev flere danske medier, at Dansk Folkeparti uberettiget havde brugt EU-støtte, der var udbetalt til partialliancen Meld og EU-fonden Feld, til formål i Danmark.

Året forinden var Morten Messerschmidt blevet genvalgt til EU-Parlamentet med et rekordhøjt antal personlige stemmer.

I maj 2016 afgjorde EU-Parlamentets politiske ledelse, at både Meld og Feld misbrugte EU-midler til at føre dansk kommunal valgkamp.

Det tidligere medlem af Dansk Folkeparti Rikke Karlsson havde i løbet af sagen også meldt Morten Messerschmidt til politi for identitetstyveri. Hun mener, at hun er blevet meldt ind i Melds bestyrelse uden selv at vide det.

Sagen undersøges af EU's antisvindelenhed, Olaf, har pressekontoret tidligere oplyst til Ritzau.

Olaf afviste i sidste uge i en kort skriftlig kommentar at udtale sig yderligere, mens sagen bliver efterforsket.

Morten Messerschmidt sygemeldte sig i oktober 2016. Grundlovsdag sidste år vendte han tilbage til politik. Siden har han offentliggjort, at han ikke har tænkt sig at søge om genvalg til EU-Parlamentet.

I stedet blev han i sidste uge valgt som Dansk Folkepartis folketingskandidat i Fredensborg-kredsen i Nordsjælland.

Ved den lejlighed sagde han til TV2:

- Det er temmelig uklædeligt at igangsætte sådan en beskyldning og så lade der gå flere år, før der kan komme en afklaring på det.

- Jeg har kontaktet Olaf, og hvad ved jeg, for at sige, at jeg er klar til at forklare de spørgsmål, der er blevet stillet, og de tvivl, der er blevet rejst. Men det har de ikke ønsket, og det synes jeg, er en lille smule uklædeligt.

- Der er grænser for, hvor lang tid man som politiker skal holdes på kogepladen, lød det fra Morten Messerschmidt.

  • Morten Messerschmidt er officielt valgt som folketingskandidat
    Morten Messerchmidt, der her ses efter han i sidste uge blev folketingskandidat for Dansk Folkeparti, får ifølge TV2 kritik fra EU's antisvindelenhed, Olaf. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?