Melder Lolland Kommune for brud på menneskerettigheder
Nu har Askøborgerne fået nok. Foto: Anna C Møhl, Anders Knudsen, Palle Nevad. Grafik: Nicklas LinnemannFoto: Anna C Møhl, Anders Knudsen, Palle Nevad. Grafik: Nicklas Linnemann
Frustrationerne er store på øerne, efter Lolland Kommunes seneste udspil til højere færgepriser. Så store, at kommunen kan se frem til international granskning.
Bølgerne går højt på øerne i Lolland Kommune. De går så højt, at borgere og sommerhusejere på Askø nu arbejder på at melde kommunen til Menneskerettighedskommissionen.
- Vi var selv klar over, at de skulle sejle fra Kragenæs. Det havde vi set komme. Men nu kommer så den pris, Lolland Kommune hænger oveni. Og vi er mildest talt chokerede og modløse, siger Per Skov Madsen, som bor på Askø og er formand for Grundejerforeningen og Vandværket på øen.
Begrundelsen for, at øboerne nu tager konflikten til nye højder, er, at de føler sig stavnsbundne og lever i frygt.
- Det, jeg hører fra folk, er, at de sover dårligt om natten og får stresslignende symptomer, fordi de nu har et sommerhus, de ikke kan komme af med, forklarer formanden.
Frustrationerne kommer af, at Lolland Kommune foreslår at ændre på prisstrukturen til de tre øer. Det betyder, at sommerhusejere, erhvervsdrivende og øboer ser ind i prisstigninger, der er langt over normalen.
Han havde håbet på, at det aldrig ville komme så langt, at Askø-borgerne nu melder Lolland Kommune, men Per Skov Madsen har tidligere forsøgt at råbe politikerne op uden at blande medierne i det.
Grå skyer samler sig over færgekaoset. Øboerne mener, at Lolland Kommune bryder deres menneskerettigheder. Arkivfoto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen, FT
Der, hvor det gør ondt
- Nu ryger fløjlshandskerne af. Jeg har jo prøvet en gang før at skrive til byrådet uden at sætte medierne på beskeden. Vi vil helst ikke ud at gøre det grimt. Vi synes, det er ulækkert, men hvis det er det, der skal til, så gør vi det, forklarer askøboen.
- Og det er netop fordi, vi føler sådan en afmagt, at vi nu begynder at tage fat, hvor det gør ondt.
Annonce
Øens foreninger har holdt generalforsamlinger, hvor alle interessenter melder om store bekymringer. Boligmarkedet er i fuld panik, og erhvervslivet på øen tør ikke investere mere i deres projekter.
Borgerne er bange for en dødsspiral, der fjerner øernes unikke kultur og natur.
Seneste artikler
- Jeg har set min store stjerne Ulla Terkelsen
Spøgelsesbilist på motorvejen på Lolland
Nykøbing FC forlænger med offensiv profil
Det er er overvældende med alle de scener, mennesker og vrimlen
Dronning Margrethe har rollator med til prisuddeling efter indlæggelse
Mest læste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Skabte uro i lægeklinik
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Stort panttyveri fra ø-butik