Annonce
Politik

Mercado: Satspuljens ophør styrker socialområdet

Når satspuljen, der går fortrinsvis til socialt udsatte, opløses, kommer det ikke til at gå ud over de svageste i samfundet. Tværtimod. Ifølge socialminister Mai Mercado (K) kan foreninger og organisationer fortsat søge penge fra "reserven" til midlertidige sociale projekter. Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Det får ikke stor betydning for foreninger, der får penge fra satspuljen, at den opløses, siger minister.

Selv om regeringen og Dansk Folkeparti med finansloven for 2019 har besluttet at trække sig fra aftalen om satspuljen, er det ikke en svækkelse af de frivillige foreninger på socialområdet.

Mens nogle af de mere permanente projekter efter planen skal rykke over på finansloven, vil der fortsat være en pulje, der skal gå til midlertidige sociale indsatser.

Det fortæller børne- og socialminister Mai Mercado (K).

- Jeg vurderer, at det vil være en styrkelse af socialområdet.

- Satspuljen vil ophøre med at få nye penge, men der vil fortsat være en reserve, som bliver udmøntet til midlertidige projekter, siger hun.

Pengene i satspuljen går til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Den har til formål at forbedre vilkårene for personer på overførselsindkomst samt svage grupper.

Mercado pointerer, at satspuljens ophør ikke får nogen betydning for de initiativer, som allerede har fået stillet penge i udsigt.

- Den satspuljeaftale, vi lige har indgået, vil blive udmøntet fuldstændig efter bogen. Man skal bestemt ikke være bekymret for ikke at få sine penge, siger hun.

Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten står bag aftalen om satspuljen, men regeringen og Dansk Folkeparti har i forbindelse med finansloven for 2019 sagt, at de planlægger at trække sig fra aftalen.

Det kan dog først ske efter et folketingsvalg. Næste valg skal senest afholdes i juni 2019.

Hvert år har partierne bag aftalen besluttet, hvilke initiativer der skal have penge fra puljen. Ifølge Mercado vil partierne efter planen fortsætte med at dele penge ud til sociale projekter, selv om en del af satspuljen ophører.

- Jeg tror ikke, at der vil være den store forskel for foreninger, der søger, fordi der vil stadig være en reserve, hvor de kan søge ind, siger Mercado.

Hos Enhedslisten ser socialordfører Rasmus Vestergaard Madsen anderledes på ændringen af satspuljen.

- Det er en stor sejr for os, at finansieringen til satspuljen stopper.

- Når det er sagt, er det vigtigt, at vi får en retning for socialpolitikken og gør op med det enorme puljestyre. Hvis ikke vi får kigget på det og lavet en mere overskuelig administration, er vi ikke kommet særlig langt, siger han.

Rasmus Vestergaard Madsen foreslår, at der løbende udvælges et eller flere fokusområder, og at alle projekter evalueres.

Er de gode, bør de kunne få permanent støtte, mener han.

  • Mai Mercado
    Når satspuljen, der går fortrinsvis til socialt udsatte, opløses, kommer det ikke til at gå ud over de svageste i samfundet. Tværtimod. Ifølge socialminister Mai Mercado (K) kan foreninger og organisationer fortsat søge penge fra "reserven" til midlertidige sociale projekter. Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød