Annonce
Politik

Mette F bejler til erhvervslivet for at bevare velfærd

Den nye S-formand, Mette Frederiksen, omfavner erhvervslivet i avisinterview, men vil ikke tale om dagpenge.

Mette Frederiksen (S) giver nu sine første store interviews, efter at hun blev valgt som ny socialdemokratisk formand.

I Berlingske, Jyllands-Posten og Politikens søndagsaviser udtaler den nye formand sig over flere sider, men Mette Frederiksen kommer ikke med mange konkrete politiske udmeldinger om den aktuelle politiske dagsorden på områder som dagpenge og asylpolitik.

Hun peger i stedet på en for hende vigtig faktor for Danmarks udvikling fremover.

I Berlingske fremhæver S-formanden således erhvervslivet som en vigtig medspiller for at bevare den danske velfærdsstat.

- Vi kan ingenting i Danmark, hvis ikke vi har et stærkt dansk erhvervsliv.

- Det er dér, vi eksporterer fra. Det er dér, pengene tjenes ind. Hvis ikke vi har et stærkt erhvervsliv, så kan vi simpelthen ikke skattefinansiere det velfærdssamfund, vi gerne vil have, siger formanden til Berlingske.

Økonomien er i fokus hos partiet, og det betyder også, at den nye formand vil fortsætte med den reformpolitik, som partiets tidligere ledelse stod for:

- Når man er stærk tilhænger af velfærdssamfundet, skal man også være kritisk, når det ikke fungerer godt nok. Derfor er reformerne kommet for at blive, og vi skal blive ved med at gå kritisk til værks, siger hun til Jyllands-Posten.

Reformerne og det socialdemokratiske arbejde under den tidligere formand Helle Thorning-Schmidt skal ikke hældes ud med badevandet, og derfor agter den nye formand heller ikke "at trække partiet" i en mere venstreorienteret retning.

Til Politiken understreger hun dog, at hun mener, at Socialdemokratiet "ligger til venstre for midten" og altid har gjort det.

Dem, der håbede på nye meldinger på varme politiske spørgsmål som dagpenge eller udlændingedebatten, som traditionelt vækker stærke følelser hos venstrefløjen, må dog vente noget tid endnu.

Mette Frederiksen understreger således overfor Jyllands-Posten, at partiet vil lade Dagpengekommissionen gøre sit arbejde færdigt.

Samtidig kaster hun videre bolden til statsminister Lars Løkke Rasmussen, når spørgsmålene drejer sig hen på dagpenge, skatteforhandlinger eller regeringens udlændingepolitik:

- Løkke sagde mange gange i valgkampen, at han ville have serveretten tilbage. Den fik han, så han må lægge sin politik frem, og så må vi gå ind til forhandlingsbordet, siger hun til Berlingske.

Annonce
Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition