Mette F.: De danske forbehold er grundlag for EU-politik

De fire forbehold er grundlag for dansk EU-politik.

Det siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på et møde ved Folkemødet i Allinge på Bornholm med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og LO-FTF's formand, Lizette Risgaard.

- Nu har skiftende regeringer forsøgt at afskaffe to af forbeholdene. Hver gang har danskerne ret klart sagt: Nej, det ønsker vi ikke. Forbeholdene er i dag grundlaget for den danske Europa-politik, siger Mette Frederiksen.

I 1993 stemte danskerne for Maastricht-traktaten med de fire danske forbehold. I 2000 stemte de mod den fælles mønt euroen. I 2015 var de imod en tilpasset dansk version af forbeholdet mod retlige og indre anliggender. Forbeholdene omfatter også forsvar og unionsborgerskab.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslog for nylig at drøfte forbeholdene, men lagde ikke op til en ny folkeafstemning.

- Vi kan sagtens være medlem af EU med forbeholdene uden problemer. Hele dette ønske hos nogle ambassadører og nogle af EU-landene om stadig mere integration for integrationens skyld, deler jeg ikke, siger Mette Frederiksen.

- For mig er EU et politisk samarbejde, der hviler på nationalstaterne. Alt, hvad vi kan klare i nationalstaterne, klarer vi dér. EU skal bruges til det, der går over nationalstaterne - frihandel eller sikring af de ydre grænser.

Spørgsmål: Udstikker du en mere skeptisk EU-linje end tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)?

- Nej. Jeg udstikker en EU-linje og - politik, som på den ene side helhjertet bakker op om det europæiske samarbejde. Men som samtidig har kritisk fokus dér, hvor det ikke fungerer, mener Mette Frederiksen.

- Der er nogle alvorlige udfordringer: Det indre marked er etableret. Men man passer ikke godt nok på lønmodtagerne. Der er en konkurrence om at sætte selskabsskatten ned. Jeg ønsker, at EU sadler om: Mere fokus på klima, lønmodtageres rettigheder, sikring af ydre grænser.