Annonce
Politik

Mette F. tager godt imod Løkkes åbning for samarbejde

Mette Frederiksen (S) er positivt indstillet over for, at Lars Løkke Rasmussen (M) vil have Socialdemokratiet med i den næste regering. Men det skal være med hende som statsminister, siger hun fredag i forbindelse med et EU-topmøde i Bruxelles. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Mette Frederiksen opfordrer Ellemann og Pape til at genoverveje deres holdning til en bred regering.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er positiv over for meldingen fra Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, om, at han mener, at Socialdemokratiet skal være med i Danmarks næste regering. Hun står samtidig fast på, at det skal være med hende som statsminister.

Det siger Frederiksen til pressen i forbindelse med fredagens EU-topmøde i Bruxelles. Her bliver hun spurgt, hvad hun mener om Løkkes melding.

– Det synes jeg selvfølgelig er positivt. Jeg tror egentlig, at jeg vil benytte lejligheden til at opfordre Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen til at genoverveje deres meget klare afvisning af et bredt samarbejde, siger hun med henvisning til partilederne fra V og K.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udmeldingen kommer, efter at Lars Løkke Rasmussen i et interview med mediet Zetland fremlagde sit ønske til en ny regering.

- Jeg er nået til den konklusion, at vi er nødt til at have Socialdemokratiet med. Men Socialdemokratiet hægtet op på venstrefløjen kan ikke levere det, der er brug for, sagde han.

Mette Frederiksen fastslår samtidig, at hun ikke kan se sig selv i en regering med Moderaterne, hvor hun ikke selv er statsminister.

- Vi stiller med vores egen statsministerkandidat. Og det gør vi, fordi jeg er landets statsminister, og i al beskedenhed har vi ledt det her land godt igennem kriserne.

- Det mener vi også, at vi er de bedste til at gøre fremadrettet, siger hun.

Socialdemokratiets fungerende politiske ordfører, Mattias Tesfaye, opfordrer til, at man ikke giver sin stemme til Moderaterne, hvis man ønsker Mette Frederiksen som statsminister.

Han beskylder Løkke for at "fedtspille", fordi han undlader at pege på en statsministerkandidat.

- Man får i stigende grad en fornemmelse af, at Lars Løkke også gerne vil være statsminister, men uden at få de svære spørgsmål inden valget.

- Så når Lars Løkke nu begynder at overveje, hvilke "nogen" der kan indgå i en regering - så skal man som vælger bare huske, at det langtfra er sikkert, man får Mette Frederiksen som statsminister, hvis man stemmer på ham, skriver han i en mail til Ritzau.

Venstre giver dog stadig en kold skulder til Mette Frederiksens invitation til en bred regering. Den kommer fredag fra partiets politiske ordfører, Sophie Løhde.

- Det er helt klart, at en stemme på Lars Løkke og Moderaterne er en stemme på Mette Frederiksen som statsminister. Det bakker vi selvfølgelig ikke op om i Venstre, siger hun.

Konservatives Søren Pape er af samme opfattelse. Han afviser også ideen om en midterregering blankt over for TV 2 News.

- Jeg forstår det slet ikke. Hvad skal den regering kunne? spørger Pape.

/ritzau/

  • EU22: Partilederdebat efter resultatet af folkeafstemningen er kendt
    Mette Frederiksen (S) er positivt indstillet over for, at Lars Løkke Rasmussen (M) vil have Socialdemokratiet med i den næste regering. Men det skal være med hende som statsminister, siger hun fredag i forbindelse med et EU-topmøde i Bruxelles. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Annonce
Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
Falster

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Nykøbing

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Nakskov

Problemer i svømmehal: Dobbelt op på millionregning

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Annonce
Annonce
Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden