Annonce
Politik

Mette Frederiksen: S er kommet styrket ud af valget

Mette Frederiksen kan efter alt at dømme officielt kalde sig formand for Socialdemokraterne næste weekend.

Hovedbestyrelsen er enig, det er folketingsgruppen også, og dermed er 37-årige Mette Frederiksen lørdag blevet indstillet til at blive Socialdemokraternes nye formand på den ekstraordinære kongres, partiet holder 28. juni.

Mette Frederiksen er dermed udset til at afløse afgående statsminister Helle Thorning-Schmidt, som torsdag nat efter folketingsvalget valgte at takke af som partiformand, efter at hun og rød blok havde mistet regeringsmagten.

Som parti gik Socialdemokraterne dog frem og er nu landets største, hæfter Mette Frederiksen sig ved.

- Socialdemokraterne er kommet styrket ud af det her valg. Det skyldes ikke mindst det arbejde, vores formand Helle Thorning-Schmidt har leveret.

- Vi har fået tillid fra rigtig mange danskere og er gået frem, siger den afgående justitsminister, som i øjeblikket ikke ser ud til at skulle op mod en seriøs modkandidat til formandsposten.

- Det er kongressen, der vælger Socialdemokraternes formand, men jeg er glad for, at vores folketingsgruppe og vores hovedbestyrelse enstemmigt har valgt at indstille mig som formand, siger Mette Frederiksen.

Hun vil middelbart ikke ændre partiets kurs.

- Jeg står fuldt ud bag de beslutninger, vi har truffet som regering. Derfor kommer jeg til at videreføre et parti, som er resultatsøgende, siger hun.

Socialdemokraterne vil forsøge at lave brede politiske aftale som oppositionsparti med Mette Frederiksen i spidsen.

- Det gælder på velfærdsområdet, det gælder på indsatsen mod social dumping, og det gælder ikke mindst på udlændingeområdet, siger hun og tilføjer, at det er Venstres formand, Lars Løkke Rasmussens, ansvar at sørge for, at hele Folketinget kommer i arbejdstøjet.

Mette Frederiksen vil ikke gætte på, hvornår hun kan genvinde magten til rød blok.

- Det er alene op til vælgerne at afgøre, hvem der skal sidde i regering. Det, jeg kan sige, er, at vi kommer ikke til at sætte os hen i noget hjørne.

- Vi vil sidde ved bordet, være med til at tage ansvar for Danmark og få indflydelse på de beslutninger, der skal træffes, siger hun.

Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM