Minister: Hårdt brexit koster danske job på kort sigt

Et hårdt brexit vil kunne mærkes på beskæftigelsen i Danmark i de kommende år.

Det siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) på baggrund af en ny økonomisk analyse, som ministeriet har lavet.

Knap 60.000 eller to procent af danskerne er ifølge ministeriet direkte eller indirekte beskæftiget med eksport til Storbritannien.

Hvis Storbritannien forlader EU til marts næste år uden en aftale - et såkaldt hårdt brexit - vil det i de følgende år koste danske job.

- Det kan påvirke beskæftigelsen på kort bane, hvis et hårdt brexit bliver en realitet, siger økonomi- og indenrigsministeren.

- Op mod 60.000 job er afhængige af Storbritannien som eksportmarked. Så det kan få betydning for en lang række mennesker, siger ministeren uden at nævne et konkret antal.

- Men på den længere bane viser analysen, at de danske virksomheder nok skal finde nye eksportmarkeder, så der dermed er mulighed for at opretholde samme beskæftigelsesniveau på langt sigt, siger Ammitzbøll-Bille.

På forhandlerniveau er Storbritannien nået til enighed med unionen om en udtrædelsesaftale.

Men aftalen er endnu ikke godkendt i det britiske parlament, og mandag valgte premierminister Theresa May at udskyde en planlagt afstemning på grund af udsigten til at blive nedstemt.

Bliver en aftale stemt igennem, er udsigterne lysere for beskæftigelsen i Danmark.

Det står dog klart, at det langtfra er alle brancher, der rammes i samme grad, når Storbritannien forlader EU.

- I Danmark er det især fødevarebranchen, som eksporterer til Storbritannien, som er særlig følsom over for et hårdt brexit.

- Det er også derfor, at Danmark har arbejdet hårdt for, at der laves en aftale mellem EU og Storbritannien, siger ministeren.

Både Den Internationale Valutafond, IMF, og Copenhagen Economics har regnet sig frem til, at brexit i det hårdeste scenarie kan reducere Danmarks bruttonationalprodukt med cirka en procent på langt sigt.

I 2018-priser svarer det til omkring 4300 kroner per dansker i 2030.

Et blødt brexit, hvor det antages, at der landes en EØS-lignende aftale, vil have betydeligt mindre konsekvenser.

EØS-aftalen, som omfatter EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein, sikrer adgang til det indre marked og dets frie bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer.