Minister: Ikkevestlige børn må lære dansk

Børn af indvandrere, migranter og flygtninge, som vokser op i ghettoer, skal sprogtestes i 0. klasse i folkeskolen. Det er afgørende, så de ikke halter lige så langt efter etnisk danske børn som nu.

Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), som onsdag aften forhandler regeringens ghettoplan på skoleområdet med partierne.

Regeringen vil sprogteste børn fra udsatte boligområder og placere ikkevestlige børn i vuggestuer og børnehaver, så de lærer bedre dansk.

De Radikale afviser sprogprøver og drømmer om modersmålsundervisning, mener hun.

- Vi har voksende problemer i parallelsamfundene. Børn med ikkevestlig baggrund har et meget stort fagligt gab op til etnisk danske elever, siger Merete Riisager.

- Problemerne kan udmønte sig i høj ledighed, sociale problemer og større ghettoer i morgen. Derfor savner jeg, at især De Radikale giver slip på 90'erne og kommer ind i nutiden sammen med os.

Sprogtesten er nødvendig, fordi hvert tiende nyt skolebarn har ikkevestlig baggrund. De kan kun klare sig i skolen, hvis de taler dansk ligeså godt som etnisk danske børn, mener Merete Riisager.

Allerede i 2. klasse er der forskel på, hvor godt børn læser. Der er op til 1,5 karakterpoint forskel på etnisk danske og ikkevestlige børn. Indvandrerbørn har 3-4 gange så stor risiko for, at de præsterer lavt, påpeger hun.

- Sprogprøven er fuldstændigt afgørende for børn i belastede boligområder. For mange børn starter i skolen uden at kunne et funktionelt dansk. Det forfølger dem hele vejen gennem grundskolen, siger Merete Riisager.

- Når de går ud af 9. klasse, er det er meget stort, fagligt gab. Det ses som en forskel på en karakter i gennemsnit. Problemerne er store og starter, inden de går i skole. Forældrene skal med ind og hjælpe.