Folk, der bliver ramt af komplekse hjerneskader, skal ikke strande et sted i systemet, fordi de ikke får den fornødne hjælp.
Derfor vil regeringen som et led i justeringen af kommunalreformen fra 2007 sætte større fokus på genoptræningen af mennesker med særligt komplekse genoptræningsbehov - som for eksempel en kompleks hjerneskade.
- Det her er en gruppe, som har så sammensatte og omfattende behov, at det er helt afgørende, at vi sikrer en bedre opfølgning.
- Derfor giver vi sygehusene en større rolle og en stærkere kompetence i forbindelse med udskrivningen af borgere med særligt komplekse og omfattende behov, siger sundhedsminister, Astrid Krag (SF).
Men selvom regeringens udspil styrker genoptræningen, glemmer man helheden, mener Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer (DH).
- Hvis nu borgeren har brug for særlig taleundervisning, pædagogisk støtte i forhold til efteruddannelse eller et socialt tilbud som for eksempel et botilbud, så er det stadig kommunernes ansvar, siger han.
Han henviser til regeringens nye plan om at lade sygehusene udarbejde genoptræningsplaner for den "særligt komplekse patientgruppe".
Sygehusene kan dermed bestemme både omfang, metode og tidsfrist for den kommunale genoptræning, og kommunerne er så bundet til at følge planerne.
- Regionerne har opgaven på sundhedsområdet, men ikke på det sociale område og undervisningsområdet.
- Det vil sige, vi styrker sundhedsområdet, men ikke den brede rehabilitering, siger Stig Langvad, der er bekymret over, om uddannelsesindsatsen og den sociale indsats vil falde på gulvet.
Desuden påpeger han, at det kan blive problematisk at vurdere lige netop hvem, det er, der skal tilbydes den særlige hjælp.
- Hvornår er det særligt komplekst, hvornår er det bare så komplekst, at kommunen ikke kan klare det, og hvornår er det så af et omfang, som kommunen godt kan klare. Det er jo svært, og der får borgerne et problem, siger han.
/ritzau/