Ministerium sender kontroversielt spørgeskema til studerende

Onsdag vågner mere end 100.000 studerende op til et spørgeskema fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om studiemiljø. Svarene kan få betydning for, hvor mange penge uddannelserne får i fremtiden.

Det skriver Politiken.

Spørgeskemaet er resultatet af en bevillingsreform, som blev vedtaget af alle Folketingets partier i november sidste år med daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i spidsen.

Reformen, der træder i kraft i 2019, fastslår, at en kvalitetsmåling i form af spørgeskemaundersøgelser hvert andet år frem til 2023 skal bruges til at fastsætte en del af tilskuddet for videregående uddannelser fremadrettet.

Det nye spørgeskema møder dagen inden udsendelsen kritik fra høj og lav i uddannelsessektoren.

Studerende, rektorer og undervisere siger samstemmende, at det er et problem, at besvarelsen af spørgsmål om studiemiljø knyttes sammen med bevillinger.

Ifølge Sana Mahin Doost fra Danske Studerendes Fællesråd er det i udgangspunktet "sundt" at spørge til de studerendes oplevelser.

- Problemet er, at det får konsekvenser for uddannelsernes bevillinger. For de studerendes oplevelser på studiet hænger jo sammen med, hvor mange penge uddannelserne har.

- Hvis man så tager penge væk fra områder, som i forvejen er pressede, fører det jo til større udhuling af kvaliteten, siger hun til Politiken.

De studerende vil blandt andet blive spurgt, om de får nok feedback, og om underviserne er gode til at inddrage de studerende i undervisningen.

Spørgsmålene sendes som stikprøver til studerende på alle landets videregående uddannelser.

På 20 uddannelsessteder sendes spørgeskemaerne til alle studerende.

Sana Mahin Doost peger på, at de studerende havner i et svært dilemma: Skal de svare ærligt for at medvirke til at udvikle studiet og dermed risikere, at deres studie på længere sigt får færre penge.

Eller skal studerende svare, at alt er godt - og medvirke til at sikre uddannelsernes økonomi?

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) afviser imidlertid kritikken.

- Jeg kan ikke forestille mig, at det er noget, de studerende vil spekulere i.

- Jeg forstår godt, at institutionerne er optaget af deres bevillinger. Men jeg har svært ved at følge frygten for udhuling. Samlet kan resultaterne påvirke maksimalt 1,25 procent af bevillingerne, siger han til Politiken.