Annonce
Politik

Naturforening efterlyser fokus på landbrugets kvælstof i grøn trepart

Reguleringen af kvælstof skal foregå i et andet spor end den grønne trepart. Det burde tænkes sammen med klimahensyn, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Den grønne trepart skal skabe enighed om landbrugets klimahandling, men DN frygter snæver og langsom handling.

Når landbruget, grønne interesseorganisationer og regeringen onsdag begynder det første møde i den grønne trepart forud for indførslen af en afgift på landbrugets udledninger, er sigtet alt for smalt.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening.

Opdraget i den grønne trepart er gennem møder frem til maj at finde enighed om, hvordan landbrugets udledning af drivhusgas kan sænkes, blandt andet med en CO2-afgift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men landbrugets udledning af kvælstof, der skader natur, biodiversitet og havmiljø, reguleres derimod ikke direkte i forhandlingerne.

Der findes ”absolut ingen gode argumenter for” udeladelsen af kvælstof i trepartens arbejde, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Hun mener, at udfordringen med landbrugets forurening bunder i landbrugsjord, der skal omlægges til natur, og derfor skal både kvælstof og drivhusgasser reguleres samtidig.

- Vi skal finde lige præcis de jorde, der leverer både på klima- og kvælstofudledningen. Derfor skal det med i trepartens diskussioner. Det er meningsløst at tage det ud i sit eget spor, for man risikerer at lave store fejlinvesteringer, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun frygter, at man med et ensidigt fokus på drivhusgasser vælger at omstille landbrugsarealer, der udleder CO2 – blot for at man senere skal finde nye områder, der kan udtages for at fjerne kvælstof.

- Omlægningen af jord fra dyrkning til natur er en hjørnesten for at nedbringe udledningerne af drivhusgas, men det er også en hjørnesten i indsatsen mod kvælstof, siger Maria Reumert Gjerding.

- Vi skal finde de jorde, der virker på begge områder.

Den grønne trepart, lanceret af daværende formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen, har fået kritik for at være en forsinkelse af vedtagelsen og indførslen af en drivhusgasafgift på landbruget.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at det kan vise sig klogt, hvis parterne kan komme frem til reelle løsninger.

Men hvis det ikke lykkes, kan forløbet blive en ”utilgivelig forsinkelse”, erkender Maria Reumert Gjerding.

- Hvis det bliver helt skævt, vil man heller ikke se en aftale, som Danmarks Naturfredningsforening står bag.

Økonomiminister Stephanie Lose (V), der står i spidsen for den grønne trepart for regeringen, afviser, at der er tale om en udskydelse af afgiften. Det er i stedet en måde at samtænke de mange problemstillinger i landbrugets omstilling, både for klima og miljø.

Hvad angår kvælstof håndteres det hovedsageligt i et andet, sideløbende forløb, som følger op på landbrugsaftalen fra 2021.

- Det er ikke sådan, at vi ikke håndterer kvælstof, siger Stephanie Lose.

Flere af elementerne i den grønne trepart vil have afsmittende positiv effekt på udledningen af kvælstof, mener hun – eksempelvis udtagning af lavbundsjord og skovrejsning.

Kritikken fra Danmarks Naturfredningsforening om, at de forkerte landbrugsjorde kan blive udtaget, afviser hun ligeledes.

- Jeg er ret tryg ved, at vi i den grønne trepart kommer til at håndtere en lang række ting, der dels sikrer, at vi når i mål på klimaområdet, og som vil have en positiv afsmittende effekt på kvælstof.

/ritzau/

  • Maria Reumert Gjerding
    Reguleringen af kvælstof skal foregå i et andet spor end den grønne trepart. Det burde tænkes sammen med klimahensyn, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Annonce
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya