Annonce
Politik

Nordjylland får ny akutlægehelikopter

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) præsenterede fredag en aftale med Dansk Folkeparti om at placere den fjerde akutlægehelikopter i Saltum i Jammerbugt Kommune. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ny akutlægehelikopter i Nordjylland skal sikre hurtigere lægehjælp i Jylland og på Fyn.

En ny akutlægehelikopter bliver placeret i Saltum-området i Jammerbugt Kommune. Det er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om efter forhandlinger i Sundhedsministeriet fredag.

Udvidelsen af den landsdækkende helikopterordning med en ekstra akutlægehelikopter forventes først og fremmest at nedbringe responstiden i det nordlige Jylland, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

- Med en ny akutlægehelikopter i Jammerbugt Kommune ved Saltum styrker vi akutberedskabet i den nordlige del af Danmark, så borgerne kan være trygge ved, at der kommer den nødvendige hjælp, hvis de kommer ud for en ulykke eller bliver akut syge, siger Ellen Trane Nørby.

Men også andre dele af Jylland og Fyn ventes at få gavn af nyindkøbet. Helikopteren i Nordjylland vil nemlig frigive de eksisterende helikoptere andre steder til flere opgaver i det vestlige og sydlige Jylland samt på Fyn.

Og det har været vigtigt for Dansk Folkeparti, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF):

- Det er en forbedring af akutberedskabet i hele Danmark. I den nordligste del af Danmark reducerer vi flyvetiden markant. Der bliver cirka 20 minutter kortere til Skagen og Læsø i forhold til i dag, hvor helikopteren flyver fra Skive.

Helikopteren er den fjerde akutlægehelikopter i Danmark, og den kommer ikke flyvende ud af det blå.

Allerede i finanslovsaftalen for 2018 afsatte regeringen og Dansk Folkeparti 45 millioner kroner årligt til at styrke akutberedskabet i den nordlige del af Danmark.

Helikopteren skal efter planen indsættes fra 1. januar 2019. I første omgang sker det fra en midlertidig base i Aalborg, indtil den permanente base ved Saltum er klar til at modtage helikopteren.

De øvrige tre akutlægehelikoptere er placeret i Skive, Billund og Ringsted.

  • Ny akuthelikopter placeres i Saltum i Nordjylland
    Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) præsenterede fredag en aftale med Dansk Folkeparti om at placere den fjerde akutlægehelikopter i Saltum i Jammerbugt Kommune. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM