Ifølge Skatteministeriet og økonomer er grundskylden en skat, der har mange fordele.
Grundskylden, som bliver en af de afgørende knaster i forhandlingerne om næste års finanslov, er en af de mest økonomisk velkonstruerede skatter, der opkræves.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten på baggrund af konklusionen i et ikke-offentliggjort notat fra Skatteministeriet fra april 2015.
Her skriver ministeriet blandt andet, at grundskylden "ikke svækker arbejdsudbuddet med videre, og den medfører samtidig en mere lige indkomstfordeling. Der er næppe andre skatter, der har lignende egenskaber".
Flere økonomer bakker op om ministeriets vurdering.
- Grundskylden er en ikkeforvridende skat, der har rigtig mange fordele, siger tidligere økonomisk overvismand Peter Birch Sørensen til Jyllands-Posten.
En fastfrysning af grundskylden er ellers hovedkravet fra støttepartierne Liberal Alliance og De Konservative, som ventes at skulle indgå i en aftale om finansloven.
De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, afviser at støtte en finanslov, "der ikke adresserer den stigende grundskyld", mens LA's finansordfører, Ole Birk Olesen, mener, at grundskylden er en dybt uretfærdig skat.
- Når man har en høj skat på boliger, så straffes folk, der gerne vil bo godt, siger Ole Birk Olesen til avisen.
Siden 2003 har der været loft over, hvor meget grundskylden kan stige, og der har også været et skattestop for ejendomsværdiskatten.
Beregninger i notatet fra Skatteministeriet viser, at reduktionen i de samlede boligskatter er yderst skævt fordelt. En boligejer i Gentofte sparer 29.490 kroner i 2015, mens en boligejer i Morsø sparer 1140 kroner.
En fastfrysning af grundskylden vil ifølge professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen gøre skævheden endnu større.
Venstre afviser ifølge Jyllands-Posten at fastfryse grundskylden. Partiet foretrækker i stedet at lempe skatten på lave arbejdsindkomster.