Nulvækst vil save 64 milliarder af offentligt forbrug

Det er ifølge Finansministeriet forskellen på henholdsvis regeringens og det store oppositionsparti, Venstres, planer for, hvor mange penge der over de kommende år skal spenderes på offentligt forbrug.

Opgørelsen viser, at der allerede i 2015 vil være 2,7 milliarder kroner at spare ved at gennemføre nulvækst frem for at følge regeringens plan.

Og det tal stiger markant hvert år frem mod 2020, hvor nulvæksten alene det år vil betyde mindre udgifter til det offentlige på 18,8 milliarder kroner.

Årsagen til stigningen er, at regeringen har planlagt at lade det offentlige forbrug stige gradvist fra 0,4 procent til næste år til 0,75 procent i slutningen af perioden, hvilket svarer til en gennemsnitlig stigning hen over årene på 0,6 procent.

Ifølge den liberale tænketank Cepos giver besparelser i den størrelsesorden luft til markante lettelser af skatten.

- For de cirka 19 milliarder i 2020 kan man eksempelvis fjerne topskatten og bringe marginalskatten ned fra 56 til cirka 42 procent. Det er lavere end i Tyskland, Holland og England og omkring niveauet i USA.

- Samtidig vil der være råderum til at sænke selskabsskatten fra 22 til 15 procent. Det vil være den næstlaveste selskabsskat i OECD, siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.

Han understreger, at nulvæksten vil efterlade et behov for at øge produktiviteten i det offentlige for at kompensere for stigningen i antallet af ældre.

Spørgsmålet om størrelsen af den offentlige vækst har præget dansk politik gennem de senere år.

Før valget mente Venstre, at det offentlige forbrug skulle vokse med 0,8 procent frem mod 2020.

For godt et år siden talte Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, så for at indføre nulvækst, men allerede samme dag trak han i land.

Et halvt år senere proklamerede Venstre-leder Lars Løkke Rasmussen, at han "nu flytter Venstre" og "som udgangspunkt" ønsker nulvækst i det offentlige for i stedet at bruge pengene på at lette skatter og afgifter.

- Det er en ambition. Et ønske, sagde han.

For regeringens vedkommende har målsætningen for den offentlige vækst ligeledes været formbart som stuetempereret smør.

Før valget gik de Radikale ind for en vækst på 1,3 procent, Socialdemokraterne og SF lå lidt over med 1,4 procent.

Det mål blev siden nedjusteret til 0,8 procent, inden det med forårets vækstpakke blev barberet yderligere ned til 0,6 procent.

/ritzau/