Annonce
Politik

Ny havvindpark placeres i Nordsøen eller ved Kriegers Flak

Energiforligskredsen har besluttet, at en ny havvindmøllepark enten skal ligge i Nordsøen ud for Ringkøbing eller ved Kriegers Flak ud for Sjællands østkyst. Her ses havvindmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen ud for Esbjerg. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Energiforligskredsen har snævret fire mulige placeringer for en kommende kæmpe havvindmøllepark ind til to.

En kommende kæmpe havvindmøllepark skal enten ligge ved Kriegers Flak ud for Sjællands Østkyst eller i Nordsøen ud for Ringkøbing.

Det har energiforligskredsen besluttet, oplyser Klima- og Energiministeriet. Havvindmølleparken er nummer ét af i alt tre lovede havvindmølleparker, der etableres frem mod 2030 som følge af energiaftalen fra juni.

Først blev der udvalgt fire mulige områder, som ingeniørvirksomheden Cowi har screenet. De er nu blevet til to.

Foruden Kriegers Flak og Nordsøen var et område i Jammerbugt og et område ved Hesselø i kikkerten til at kunne huse den nye havvindmøllepark.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) forklarer, at man i screeningen af områderne blandt andet har set på, hvor det blæser mest, og hvor det er mest optimalt i forhold til elnettet.

- De her to områder ligger optimalt. De er begge meget velegnede i forhold til placering af en kommende havvindmøllepark, siger ministeren.

Lars Christian Lilleholt vil nu gå i dialog med de kommuner, der støder op til de udpegede områder.

- For mig som minister er det afgørende for den grønne omstilling, at der er lokal opbakning.

- Derfor vil jeg gå i dialog med kommunerne og lytte til dem. I den sidste ende bliver det regeringen og forligskredsen, der træffer beslutning om, hvilke af de to placeringer man vil gå videre med, siger han.

Området i Nordsøen ligger ifølge ministeren cirka 20 kilometer fra land, mens området ved Kriegers Flak ligger omkring 17 kilometer fra land.

- Man vil godt i klart vejr kunne skimte de her havvindmølleparker fra land. Derfor er det også afgørende, at der er lokal opbakning, siger Lars Christian Lilleholt.

Det er planen, at den endelige placering af den første havvindmøllepark findes senest i slutningen af marts næste år.

Det skal ske, så udbuddet af parken kan komme i gang i juni. Parken ventes at være klar til at blive tilsluttet elnettet mellem 2024 og 2027.

Vindmølleparkerne bliver ifølge ministeriet blandt de største i verden. Hver af de tre havvindmølleparker bliver på minimum 800 megawatt, hvilket ifølge ministeriet kan levere strøm til omkring 800.000 danske husstande.

Den næste havvindmøllepark skal i udbud i 2021, mens den tredje skal udbydes i 2023.

  • Energiaftale nærmer sig: Alle har fået en luns
    Energiforligskredsen har besluttet, at en ny havvindmøllepark enten skal ligge i Nordsøen ud for Ringkøbing eller ved Kriegers Flak ud for Sjællands østkyst. Her ses havvindmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen ud for Esbjerg. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM