Økonomer roser regeringens finanslovforslag for at bidrage positivt til at løse de økonomiske udfordringer.
En række af landets førende økonomer fra de højere læreanstalter går nu ud og roser S-R-SF-regeringens bud på næste års finanslov, det skriver Berlingske.
I en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget, svarer 11 ud af 16 økonomer, at de enten er "helt" eller "overvejende enige" i, at regeringen med finanslovsforslaget bidrager positivt til at løse Danmarks økonomiske udfordringer.
Kun fem er "overvejende uenige", mens ingen har erklæret sig "helt uenig".
Regeringens finanslovsforslag tager udgangspunkt i VK-regeringens finanslov, der blev fremlagt før valget.
Men torsdag fremlagde finansminister Bjarne Corydon (S) en række nye initiativer om fremrykning af offentlige investeringer for 18 milliarder kroner over de næste to år og skatte- og afgiftsstigninger for omkring fem milliarder kroner.
Flere økonomer kalder det en "afdæmpet kickstart", som passer fint til den situation dansk økonomi står i:
- Problemet lige nu er, at Europa står over for noget, der ligner en recession, og så skal man gøre noget for at stimulere økonomien.
- Man kan godt stimulere for meget, men vi skal gøre noget for at holde vågeblusset i gang, siger Niels Westergård-Nielsen, professor ved Nationaløkonomisk Institut på Handelshøjskolen i Aarhus til Berlingske.
Han savner dog, at man gør mere for de unge ledige, der risikerer helt at miste kontakten med arbejdsmarkedet, ved eksempelvis at give tilskud til virksomheder, der tager flere lærlinge ind.
Økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet har tidligere kritiseret regeringens kickstart, men efter at han har set finansieringselementerne, roser han også den "afdæmpede kickstart".
Et af oppositionens største kritikpunkter i finanslovdebatten er, at regeringen lader afgifterne stige på usunde fødevarer og cigaretter. De borgerlige partier mener, at det øger grænsehandlen.
Men kun tre ud af 11 økonomer mener, at afgiftsstigningen på tre kroner per pakke cigaretter vil gøre, at staten samlet mister indtægter.
/ritzau/