Annonce
Politik

Økonomer: Thornings reformer skaber ikke mange job

De studerende og kontanthjælpsmodtagerne kommer til at betale gildet, når politikerne de kommende uger vil lave reformer, der skal skabe bedre vilkår for erhvervslivet. Målet for LO, Venstre og regeringen er at skabe job og sikre, at ingen arbejdspladser flytter til udlandet.

Men afgiftslempelser og skattesænkninger for erhvervslivet er et usikkert instrument at bruge, når der skal skabes arbejdspladser, siger Niels Westergård-Nielsen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet:

- Afgiftslempelser vil betyde, at konkurrenceevnen bliver bedre. Men kun lidt. Det skaber ikke voldsomt mange job, siger han.

De studerende og kontanthjælpsmodtagerne skal altså ikke umiddelbart regne med at få et job ud af reformen:

- Garantier kan man ikke udstede om det her, siger professoren.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frederik I. Pedersen så hellere, at man øgede de offentlige investeringer, hvis man var interesseret i at skabe arbejdspladser.

- Skattelettelser og afgiftslempelser er noget, du giver til personer eller virksomheder, og de skal så reagere på det. Og hvad så, hvis ikke de gør det, spørger han.

- Fakta er, at der er masser af penge hos både danske husholdninger og virksomheder, men det er lysten til at investere dem, der mangler, siger Frederik I. Pedersen.

Han siger, at så længe krisen raser i udlandet, så vil effekterne af en reform være usikker. Derfor fik hverken efterlønsudbetalingerne eller regeringens kickstart den ønskede effekt på økonomien.

Af samme grund mener økonomiprofessor og tidligere overvismand Torben M. Andersen ikke, at man kan sige noget om lempelsernes direkte effekt på arbejdspladser:

- Ændringerne vil have en positiv effekt på beskæftigelsen, men dog først på længere sigt. Hvor mange job, der er tale om, kan man dog ikke sige, understreger han.

/ritzau/

Annonce
Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
Falster

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Nykøbing

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Nakskov

Problemer i svømmehal: Dobbelt op på millionregning

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Annonce
Annonce
Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden