Venstre og Dansk Folkeparti bør kunne nå et kompromis om den økonomiske politik, mener Bo Sandemann Rasmussen.
Det bør kunne lade sig gøre for Venstre og Dansk Folkeparti at nå til enighed om den økonomiske del af et regeringsgrundlag.
Det vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.
- Der er ikke kæmpe forskelle, så det er inden for det opnåelige at finde en form for kompromis, siger han til Ritzau.
Dansk Folkeparti gik til valg på et ønske om en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent om året frem til 2020, mens Venstre i samme periode ønsker et såkaldt udgiftsstop, hvor forbruget kun må stige i takt med løn- og prisudviklingen.
Men de to målsætninger ligger ikke voldsomt langt fra hinanden, vurderer professoren.
- 0,8 procent er historisk set en lav stigningstakt, og uanset om det bliver nul, 0,6 eller 0,8, så vil det, med den vækst der er i den øvrige økonomi, betyde, at det offentlige forbrug kommer til at udgøre en mindre del af den samlede økonomi, påpeger Bo Sandemann Rasmussen.
Han henviser til, at den samlede økonomiske vækst frem mod 2020 ventes at blive omkring to procent om året.
Dansk Folkeparti og Venstre er også enige om, at der skal prioriteres flere penge inden for det offentlige forbrug til blandt andet sundhed og retsområdet.
Således ligger uenigheden primært i spørgsmålet, om finansieringen af dette skal findes inden eller uden for det offentlige forbrug.
- Det afhænger af, om de prioriterede områder, som Venstre har nævnt i valgkampen, nødvendigvis skal finansieres gennem besparelser andre steder i det offentlige forbrug, eller pengene skal hentes andre steder. Det er der, slagsmålet bliver, forudser Bo Sandemann Rasmussen.
Hentes pengene inden for forbruget, er det oplagte mål at spare på administration.
- På nogle områder kan man lave vækst på 0,8 procent, eksempelvis på sundhedsområdet, og så kan man skære ned på de mere administrative dele, så man samlet set får en lavere vækst, påpeger Bo Sandemann Rasmussen, som konstaterer:
- Der er der en mulighed for, at parterne kan forhandle.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, melder sig da også parat til at se på administrative effektiviseringer i det offentlige.
- Vi har ikke en interesse i at bruge flere penge på bureaukrati, siger han blandt andet, da han mandag formiddag mødte pressen foran Amalienborg.
Findes der ikke finansiering inden for det offentlige forbrug, skal pengene i stedet hentes andre steder i det offentlige budget.
Begge partier har allerede peget på ulandsbistanden, som et sted man vil spare, ligesom Venstre ønsker at indføre et kontanthjælpsloft. Pengene fra det er imidlertid øremærket til skattelettelser.