Annonce
Politik

Østergaard: S-udspil ændrer ikke på flygtningestrøm

Østergaard undlader at kritisere Socialdemokraternes udlændingeudspil, selvom det rører ved udviklingsbistand.

De Radikales leder, Morten Østergaard, undlader i sin første reaktion på Socialdemokraternes udlændingeudspil at indlede et nyt opgør med regeringspartneren gennem de seneste fire år.

Det er ellers velkendt, at der er store forskelle på De Radikales og Socialdemokraternes udlændingepolitik.

Blandt andet går De Radikale til valg på at fjerne 24-års reglen, så det bliver lettere at få ægtefælle til Danmark, mens Socialdemokraterne taler for en strammere udlændingepolitik.

I en skriftlig kommentar til Ritzau fokuserer Morten Østergaard dog på de punkter, hvor de to regeringspartier er enige:

- Så vidt jeg har hørt det, har Socialdemokraterne i store træk genfortalt regeringens nye og afbalancerede udlændingepolitik, og det, synes jeg da, er fint.

- Og så er det jo velkendt, at Socialdemokraterne har et ønske om at fastfryse udviklingsbistanden, men det er som bekendt ikke regeringens politik, skriver Morten Østergaard.

Netop udviklingsbistanden er det punkt, som møder størst modstand blandt partierne i rød blok, hvor også SF og Enhedslisten kritiserer regeringen for at fastfryse udviklingsbistanden på et lavere niveau, end man lovede i regeringsgrundlaget.

Og samtidig tage af bistandsmidlerne til at betale for asylansøgere i Danmark.

Ser man bort fra udviklingsbistanden, er der ifølge Morten Østergaard ikke nogen forslag i S-udspillet, som på afgørende vis ændrer på den flygtningesituation, som Danmark og andre europæiske lande står over for:

- Jeg har endnu ikke set forslag fra hverken Venstre eller Socialdemokraterne, der kan ændre på de store flygtningestrømme i verden.

- Og jeg synes, vi skal koncentrere os om, hvordan vi kan give asylansøgerne en god modtagelse og få dem ud i arbejde så hurtigt som muligt, siger Morten Østergaard.

Han mener, at kapløbet om asylstramninger mellem partier i rød og blå blok nu bør stoppe.

- Jeg synes egentlig, at det ville klæde alle at bruge resten af valgkampen på reelt at diskutere, hvordan vi udnytter opsvinget til at få danskerne i arbejde og forbedret velfærden, i stedet for at bilde danskerne ind, at løsningen på vores udfordringer er at sende regningen til dem, der har mindst i verden, og dem der har mindst i Danmark, siger Morten Østergaard.

Annonce
Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
Falster

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Nykøbing

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Nakskov

Problemer i svømmehal: Dobbelt op på millionregning

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Annonce
Annonce
Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden