Annonce
Politik

Omstridt højrefløjsprofil er tilbage i Dansk Folkeparti

Omstridt højrefløjsprofil er tilbage i Dansk Folkeparti Foto: POLFOTO/Philip Davali

Efter en pause for at stifte den islamkritiske bevægelse Pegidadk har Nicolai Sennels igen meldt sig ind i DF.

Stifteren af den danske pendant til Pegida-bevægelsen, der er imod islamisering af Vesten, Nicolai Sennels, er efter en pause på knap et år igen klar som medlem af Dansk Folkeparti.

Det skyldes, at den tidligere folketingskandidat for partiet har overdraget lederskabet af bevægelsen, som i dag har skiftet navn til For Frihed, til en anden.

- Jeg meldte mig ud af Dansk Folkeparti, fordi jeg vidste ikke, om det kunne få nogle konsekvenser for partiet, da jeg startede dansk Pegida. Så jeg meldte mig egentlig ud for at skåne partiet, siger Nicolai Sennels til Ritzau.

I Dansk Folkeparti har man accepteret Nicolai Sennels medlemskab og byder ham velkommen tilbage. Det fortæller udlændingeordfører og medlem af hovedbestyrelsen Martin Henriksen (DF).

- Der er ingen grund til at lægge skjul på, at vi i Dansk Folkeparti er meget kritiske over for den indvandring, vi ser fra ikkevestlige lande, og den islamisering af samfundet, vi ser, siger han.

- Det er jo netop det, Nicolai Sennels har demonstreret imod ved flere lejligheder, og derfor må man sige, at vi generelt er på linje med hinanden. Han føler, han hører hjemme hos Dansk Folkeparti, og det vil vi gerne kvittere for, uddyber Martin Henriksen.

Hverken han eller Nicolaj Sennels selv vil udelukke, at Pegida-stifteren stiller op som folketingskandidat igen.

- Nu må vi se, om der er nogle højere oppe i partiet, der tænker, at jeg på et tidspunkt vil kunne få en kasket på af en eller anden art, siger Nicolai Sennels.

For Frihed er blevet kritiseret for sine stærkt islamkritiske holdninger, og flere gange er bevægelsens demonstrationer blevet mødt med moddemonstrationer for tolerance og mangfoldighed her hjemme.

Det bekymrer dog ikke Martin Henriksen, om debatten omkring bevægelsen og dens stifter kan påvirke Dansk Folkeparti negativt.

- Det er selvfølgelig altid en overvejelse værd, om nogen kan opfatte noget på en bestemt måde. Men jeg betragter Nicolai Sennels som et fornuftigt menneske, og jeg tror ikke, det bliver et problem, siger han.

- Der skal selvfølgelig nok være nogle, som forsøger at piske en stemning op, men det vil ikke være første gang, vi oplever det, tilføjer udlændingeordføreren.

Pegida holdt sine første demonstrationer i Danmark i januar i år.

  • Omstridt højrefløjsprofil er tilbage i Dansk Folkeparti Foto: POLFOTO/Philip Davali
Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM