Skal der oprettes flygtningelandsbyer i Danmark? Det spørgsmål står i vejen for aftale om nye stramninger.
En ventet aftale om stramninger i asyl- og udlændingepolitikken strandede torsdag på spørgsmålet om, hvorvidt der skal oprettes såkaldte flygtningelandsbyer i Danmark.
Men hvad er en flygtningelandsby, og hvordan adskiller den sig fra eksempelvis en flygtningelejr og et asylcenter? Her er en oversigt:
* Flygtningelejr: Ligger normalt tæt på konfliktområder og er bygget til midlertidigt at tage imod flygtninge. Lejrene giver normalt kun flygtninge de allermest basale ting som et sted at sove, mad og lægehjælp. Selvom lejrene kun er beregnet til midlertidig ophold, er det ikke usædvanligt, at man bor flere år i en flygtningelejr.
* Asylcenter: Når flygtninge kommer til Danmark, bliver de indkvarteret i et asylcenter, mens deres sag bliver behandlet. I asylcentrene bliver man tilbudt undervisning, og man har i dag mulighed for under visse betingelser at bo og arbejde uden for centrene. Den mulighed kan dog blive sløjfet i den kommende aftale om asylstramninger.
* Statsdrevet flygtningecenter: DF har til forhandlingerne stillet et forslag, der kunne minde om en flygtningelejr på dansk jord. Ifølge forslaget skal flygtninge frem for at integrere sig og forsøge at få job i Danmark - blive i statsdrevne centre, indtil de kan sendes hjem. Formålet er at sende et signal om, at man ikke skal komme til Danmark for at starte et nyt liv - kun for midlertidigt at få sikkerhed til man kan vende hjem.
* Flygtningelandsby: S har i forhandlingerne stillet forslaget om flygtningelandsbyer. Lige som DF's forslag er det staten, der skal drive landsbyerne. Dermed vil det stigende antal flygtninge ikke belaste kommunerne i en grad, så det går ud over velfærden, mener S. I modsætning til DF's forslag skal beboerne i flygtningelandsbyer ifølge S dog have lov til at arbejde uden for landsbyen for at lære sprog og vedligeholde jobfærdigheder.